Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� S/390
---------------------------------------------------------

Bruce Perens

Sven Rudolph

Igor Grobman

James Treacy

Adam Di Carlo

version 3.0.23, 16. May 2002

-------------------------------------------------------------------------------

Opsummering
-----------

Denne vejledning indeholder installationsinstruktioner til Debian
GNU/Linux 3.0 til S/390-arkitekturen ("s390:") og indeholder
henvisninger til flere oplysninger og tips om, hvordan du f�r mest ud
af dit nye Debiansystem. Vejledningen skal _ikke_ f�lges af brugere,
der opgraderer eksisterende systemer. Hvis du vil opgradere, skal du
se udgivelsesbem�rkningerne for Debian 3.0
(http://www.debian.org/releases/woody/s390/release-notes/).

Denne vejledning kan distribueres og �ndres i overensstemmelse med
licensen "GNU General Public License" (GPL).
(C) 1996 Bruce Perens
(C) 1996, 1997 Sven Rudolph
(C) 1998 Igor Grobman, James Treacy
(C) 1998--2002 Adam Di Carlo

Vejledningen kan betragtes som et frit program. Du kan
videredistribuere den og/eller �ndre i den i overensstemmelse med
licensen "GNU General Public License" (GPL), som udgives af Free
Software Foundation. Enten version 2 eller (efter eget valg) enhver
senere version.

Den udgives i h�bet om, at den m� v�re nyttig, men _helt uden nogen
garanti_, end ikke underforst�et garanti for brugbarhed til nogen
form�l. Se detaljerne i "GNU General Public License".

"GNU General Public License" er tilg�ngelig som
`/usr/share/common-licenses/GPL' i Debian GNU/Linux-distributionen
eller p� GNU's hjemmeside (http://www.gnu.org/copyleft/gpl.html). Du
kan ogs� modtage den ved at skrive til Free Software Foundation, Inc.,
59 Temple Place - Suite 330, Boston, MA 02111-1307, USA.

Vi foruds�tter, at du krediterer Debian og vejledningens forfattere i
alt materiale, der skabes ud fra vejledningen. Hvis du retter og
forbedrer vejledningen, vil vi bede dig om at g�re forfatterne
opm�rksomme p� dette via <debian-boot@lists.debian.org>.

-------------------------------------------------------------------------------

Indhold
-------

1. Velkommen til Debian
1.1. Hvad er Debian?
1.2. Hvad er GNU/Linux?
1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?
1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd?
1.5. Anskaffelse af Debian
1.6. Den nyeste version af dette dokument
1.7. Dokumentets struktur
1.8. Dokumentet er uf�rdigt
1.9. Om ophavsret og programlicenser

2. Systemkrav
2.1. Underst�ttet udstyr
2.2. Installationsmedier
2.3. Krav til hukommelse og diskplads
2.4. Netkort
2.5. Andet udstyr

3. Inden installation af Debian GNU/Linux
3.1. Overblik over installationsprocessen
3.2. Sikkerhedskopi�r dine eksisterende data!
3.3. Oplysninger, du f�r brug for
3.4. Afg�r systemets form�l
3.5. Im�dekom kravene til udstyret
3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere
styresystemer
3.7. Ops�tning af udstyr og styresystem f�r installationen

4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes
4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-s�t
4.2. At hente filer fra Debian-filspejle
4.3. Oprettelse af et IPL-b�nd
4.4. Automatisk installation

5. Opstart af installationssystemet
5.1. Opstartsparametre
5.2. Opstart fra en cd-rom
5.3. Opstart fra disketter
5.4. Probleml�sning under installationsprocessen
5.5. Introduktion til `dbootstrap'
5.6. "Udgivelsesbem�rkninger"
5.7. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"
5.8. Sidste chance!

6. Partitionering til Debian
6.1. Valg af partitioner til Debian og disses st�rrelse
6.2. Katalogtr�et
6.3. Anbefalet partitioneringsplan
6.4. Enhedsnavne under Linux
6.5. Debians partitioneringsprogrammer
6.6. "Format�r og aktiv�r en swappartition"
6.7. "Format�r en Linuxpartition"
6.8. "Mont�r en tidligere formateret partition"
6.9. Montering af partitioner, der ikke underst�ttes af
`dbootstrap'

7. Installation af kernen og basissystemet
7.1. "Install�r kerne og driver-moduler"
7.2. NFS
7.3. Netv�rk
7.4. NFS-roden
7.5. "S�t enheds-drivermoduler op"
7.6. "S�t netv�rk op"
7.7. "Install�r basissystem"

8. Opstart af dit nye Debiansystem
8.1. "G�r systemet opstartbart"
8.2. Sandhedens �jeblik
8.3. Debians basisops�tning efter opstart.
8.4. Ops�tning af tidszone
8.5. MD5-adgangskoder
8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords")
8.7. Angiv root-adgangskode
8.8. Opret en almindelig bruger
8.9. Ops�tning af APT
8.10. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret
8.11. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet
8.12. Avanceret pakkevalg med `dselect'
8.13. Sp�rgsm�l under installationen
8.14. Log ind

9. N�ste skridt og hvordan man kommer videre
9.1. Hvis Unix er nyt for dig
9.2. Nedlukning af systemet
9.3. Overblik over Debian
9.4. Videre l�sning og information
9.5. Overs�ttelse af en ny kerne

10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne
10.1. Kildetekst
10.2. Redningsdisketten
10.3. Udskiftning af kernen p� redningsdisketten

11. Bilag
11.1. Yderligere oplysninger
11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux
11.3. Linuxenheder
11.4. Opgavernes pladskrav
11.5. Effekten af Verbose og Quiet

12. Om dokumentet
12.1. Om dette dokument
12.2. At bidrage til dokumentet
12.3. St�rre bidragydere
12.4. Varem�rker

-------------------------------------------------------------------------------

1. Velkommen til Debian
-----------------------

Vi er glade for, at du har valgt at pr�ve Debian, og er sikre p�, at
du vil finde ud af, at Debian GNU/Linux-distributionen er unik.
Debian GNU/Linux kombinerer programmel af h�j kvalitet fra hele
verden, og integrerer det til et sammenh�ngende hele. Vi tror du vil
v�re enig i, at resultatet faktisk overg�r summen af enkeltdelene.

Dette kapitel giver dig et overblik over Debianprojektet og Debian
GNU/Linux. Hvis du allerede kender Debianprojektets historie og
Debian GNU/Linux-distributionen, kan du roligt springe til n�ste
kapitel.

1.1. Hvad er Debian?
--------------------

Debian er en frivillig organisation med det form�l at udvikle Frit
Programmel og fremme Free Software Foundation's idealer.
Debianprojektet startede i 1993, hvor Ian Murdock udsendte en �ben
invitation til programudviklere til at arbejde for en komplet og
sammenh�ngende distribution af programmer baseret p� den relativt nye
Linuxkerne. Den relativt lille gruppe af dedikerede entusiaster, der
dengang blev st�ttet af Free Software Foundation
(http://www.fsf.org/fsf/fsf.html) og p�virket af GNU
(http://www.gnu.org/gnu/the-gnu-project.html)-filosofien, er gennem
�rene vokset til en organisation med omkring 800 _Debianudviklere_.

Debianudviklerne er involverede i en del forskellige aktiviteter,
herunder administration af web (http://www.debian.org/)- og FTP
(ftp://ftp.debian.org/)-servere, grafisk design, juridisk analyse af
programlicenser, udarbejdelse af dokumentation og, naturligvis,
vedligeholdelse af programpakkerne.

For at kommunikere vores filosofi ud til andre og tiltr�kke udviklere,
der tror p� de principper, Debian st�r for, har Debianprojektet
udgivet flere dokumenter, der forklarer vore v�rdier og fungerer som
retningslinjer for, hvad det vil sige at v�re Debianudvikler.
* Debian's Sociale Kontrakt (http://www.debian.org/social_contract)
er en erkl�ring om Debians engagement overfor frit programmel (og
dets tilh�ngere). Enhver, der accepterer at f�lge den Sociale
Kontrakt kan blive pakkeansvarlig
(http://www.debian.org/doc/maint-guide/). Enhver pakkeansvarlig
kan tilf�je nye programmer til Debian --- forudsat at
programmellet overholder vore kriterier for, hvad der er frit,
samt at selve pakken lever op til vore kvalitetskrav.
* Debians Retningslinjer for Frit Programmel
(http://www.debian.org/social_contract#guidelines) er en klar og
kortfattet manifest om, hvad Debians kriterier for frit
programmel er. Det er et meget vigtigt dokument i bev�gelsen for
Frit Programmel, og er udgangspunktet for "Definitionen p� frit
programmel (http://opensource.org/docs/definition_plain.html)".
* Debians retningslinje-h�ndbog
(http://www.debian.org/doc/debian-policy/) er en detaljeret
redeg�relse for Debianprojektets kvalitetskrav.

Debianudviklere er ogs� dybt involverede i flere andre projekter.
Nogle af disse er knyttet til Debian, mens andre omfatter en del af
eller hele Linuxsamfundet. Her er nogle eksempler:
* Linux Standard-base (http://www.linuxbase.org/) (LSB) er et
projekt, der sigter mod at standardisere det grundl�ggende
GNU/Linux-system, hvilket g�r det nemt for udefrakommende
programudviklere og producenter af udstyr at udvikle generelle
Linuxprogrammer og -drivere, i stedet for at udvikle til en
enkelt GNU/Linux-distribution.
* Standarden for Filsystemhierarkiet (http://www.pathname.com/fhs/)
(FHS) er et fors�g p� at standardisere den m�de, filerne i Linux
placeres i filsystemet. FHS vil g�re det muligt for udviklere at
at koncentrere sig om at lave programmer uden at skulle bekymre
sig om, hvordan pakken vil blive installeret i forskellige
GNU/Linux-distributioner.
* Debian Jr. (http://www.debian.org/devel/debian-jr/) er et internt
projekt, som sigter p� at sikre, at Debian har noget at byde p�
for de yngste brugere.

Se Debian OSS (http://www.debian.org/doc/FAQ/) for flere generelle
oplysninger om Debian.

1.2. Hvad er GNU/Linux?
-----------------------

GNU-projektet har udviklet en omfattende samling frie programmer, til
brug p� Unix(TM) og Unix-lignende styresystemer s�som Linux. Disse
programmer g�r brugerne i stand til at udf�re opgaver lige fra det
helt jordn�re (kopiering eller sletning af filer fra systemet) til det
mere avancerede (at skrive og overs�tte programmer eller udf�re
sofistikeret redigering i en lang r�kke dokumentformater).

Et styresystem best�r af en r�kke fundamentale programmer, som kr�ves
for at din computer kan kommunikere og modtage instruktioner fra
brugere, l�se og skrive data til harddiske, b�nd og printere, styre
brugen af hukommelse samt k�re andre programmer. Den vigtigste del af
styresystemet er kernen. I et GNU/Linux-system benyttes Linuxkernen.
Resten af systemet best�r af andre programmer, hvoraf mange er skrevet
af eller for GNU-projektet. Da Linuxkernen alene ikke udg�r et
fungerende styresystem, foretr�kker vi navnet "GNU/Linux" til det
system, mange blot kalder "Linux".

Linuxkernen (http://www.kernel.org/) blev undfanget i 1991, hvor en
finsk studerende i datalogi, Linus Torvalds, offentliggjorde en tidlig
udgave af en erstatningskerne til Minix p� nyhedsgruppen
`comp.os.minix'. Se Linux Internationals side med Linux' historie
(http://www.li.org/linuxhistory.php).

Linus Torvalds koordinerer fortsat arbejdet for flere hundrede
udviklere med hj�lp fra nogle f� betroede hj�lpere. Der udgives en
fremragende ugentlig opsummering af diskussionerne p� postlisten
`linux-kernel', som hedder Kernel Traffic
(http://kt.zork.net/kernel-traffic/). Flere oplysninger om postlisten
`linux-kernel' findes p� linux-kernels OSS (FAQ)
(http://www.tux.org/lkml/).

1.3. Hvad er Debian GNU/Linux?
------------------------------

Kombinationen af Debians filosofi og metodik med GNU-v�rkt�jerne,
Linuxkernen --- og andre vigtige, frie programmer --- danner den
unikke programdistribution Debian GNU/Linux. Den best�r af et stort
antal _programpakker_. Hver pakke i distributionen indeholder
programmer, skripter, dokumentation og ops�tningssoplysninger og har
en en _pakkeansvarlig_ (eng: maintainer) tilknyttet, som er den
hovedansvarlige mht. at holde pakken opdateret, f�lge
fejlrapporteringer samt kommunikere med programmets oprindelige
udviklere. Vort utroligt store antal brugere kombineret med
fejlsporingssystemet sikrer, at problemer findes og rettes hurtigt.

Debians sans for detaljer g�r det muligt for os at lave en stabil og
skal�rbar distribution af h�j kvalitet. Installationer kan let s�ttes
op til at udfylde mange roller --- lige fra simple brandmure til
videnskabelige arbejdsstationer og high-end netv�rksservere.

Det, der tydeligst adskiller Debian fra andre GNU/Linux-distributioner
er dets pakkeh�ndteringssystem og giver Debiansystemets administrator
fuld kontrol over de pakker, der er installeret p� systemet, herunder
installation af en enkelt pakke og opdatering af hele styresystemet.
Individuelle pakker kan beskyttes mod opdatering. Du kan endda g�re
pakkeh�ndteringssystemet opm�rksom p� programmer, du selv har oversat
samt hvilke afh�ngigheder de opfylder.

For at beskytte dit system mod "trojanske heste" og andet ondsindet
programmel tjekker Debians servere, at indkommende pakker kommer fra
deres registrerede Debianpakkeansvarlige. Pakkeansvarlige g�r ogs�
meget ud af at s�tte deres pakker op p� en sikker m�de. N�r der
bliver opdaget sikkerhedsproblemer i de distribuerede pakker, er
rettelser normalt tilg�ngelige meget hurtigt. Sikkerhedsopdateringer
kan hentes og installeres automatisk via internettet med Debians
simple opdateringsfunktioner.

Den prim�re --- og bedste --- m�de at f� st�tte til dit Debian
GNU/Linux-system og komme i kontakt med Debianudviklerne er gennem
Debianprojektets mange postlister. Der er i skrivende stund mere end
90. Den letteste m�de at abonnere p� en eller flere af disse er at
bes�ge Debians postliste-abonnementsside
(http://www.debian.org/MailingLists/subscribe) og udfylde den
formular, du finder der.

1.4. Hvad er Debian GNU/Hurd?
-----------------------------

Debian GNU/Hurd er et Debian GNU-system, der erstatter den monolitiske
Linuxkerne med GNU Hurd --- nogle servere, der k�rer oven p� en GNU
Mach mikrokerne. Hurd er endnu ikke f�rdig og er endnu ikke klar til
brug, men der arbejdes videre med den. Hurd bliver for tiden kun
udviklet til i386-arkitekturen, selvom udgaver til andre arkitekturer
vil blive lavet, s� snart systemet bliver mere stabilt.

Se Debian GNU/Hurd-side (http://www.debian.org/ports/hurd/) og
postlisten <debian-hurd@lists.debian.org> for flere detaljer.

1.5. Anskaffelse af Debian
--------------------------

Se distributions-websiden (http://www.debian.org/distrib/) for
oplysninger om, hvordan men henter Debian GNU/Linux fra internettet
eller hvor officielle Debian cd'er kan k�bes. Listen over
Debianfilspejle (http://www.debian.org/distrib/ftplist) indeholder en
komplet liste over officielle Debianfilspejle.

Debian kan meget nemt opgraderes efter installationen.
Installationsproceduren vil hj�lpe med at s�tte systemet op, s�dan at
opgraderinger kan foretages, efter installationen er afsluttet.

1.6. Den nyeste version af dette dokument
-----------------------------------------

Dette dokument bliver konstant revideret. Tjek endelig Debians
3.0-sider (http://www.debian.org/releases/woody/) for
sidste-�jebliks-information om 3.0-udgaven af Debian
GNU/Linux-systemet. Opdaterede versioner af denne
installationsvejledning findes p� de officielle vejledningssider
(http://www.debian.org/releases/woody/s390/install).

1.7. Dokumentets struktur
-------------------------

Dette dokument er ment som en vejledning til f�rstegangsbrugere af
Debian. Det fors�ger at foruds�tte s� lidt som muligt om l�serens
ekspertise. Dog vil vi g� ud fra, at du har en generel forst�else af,
hvordan isenkrammet i din computer virker.

Ekspertbrugere kan ogs� finde interessante referenceoplysninger i
dokumentet. Bl.a. om installationens mindstekrav, detaljer om
hvilket udstyr, der underst�ttes af Debians installationssystem o.s.v.
Vi vil opfordre ekspertbrugere til at springe rundt i dokumentet.

Generelt er dokumentet lavet som et forl�b, der f�lger dig gennem
installationsprocessen fra start til slut. Her er de trin, der udg�r
installationen af Debian GNU/Linux, og de kapitler, der svarer til
hvert trin:

1. Afg�r, om dit udstyr opfylder kravene til at bruge
installationssystemet i Kapitel 2, `Systemkrav'.

2. Tag en sikkerhedskopi af systemet, og udf�r den n�dvendig
planl�gning af maskinops�tningen inden installation af Debian i
Kapitel 3, `Inden installation af Debian GNU/Linux'. Hvis
systemet indeholder flere styresystemer, kan du v�re n�dt til at
frig�re tomme partitioner p� din harddisk, som Debian kan bruge.

3. I Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes' vil
du anskaffe de n�dvendige filer til den installationsmetode, du
vil benytte.

4. Kapitel 5, `Opstart af installationssystemet' beskriver, hvordan
du opstarter installationssystemet. Kapitlet n�vner ogs�
fejlfindingsprocedurer, hvis du f�r problemer med dette trin.

5. Ops�tning af Linuxpartitioner til dit Debiansystem forklares i
Kapitel 6, `Partitionering til Debian'.

6. Install�r kernen og s�t drivermodulerne i Kapitel 7,
`Installation af kernen og basissystemet' op. S�t din
netv�rksforbindelse op, s� de resterende installationsfiler kan
hentes direkte fra en Debianserver, hvis du ikke installerer fra
en cd.

7. P�begynd automatisk hentning/installation/ops�tning af et
minimalt fungerende system i Section 7.7, `"Install�r
basissystem"'.

8. Opstart dit nyinstallerede basissystem og l�b gennem yderligere
ops�tningsopgaver i Kapitel 8, `Opstart af dit nye Debiansystem'.

9. Install�r yderligere programmer i Section 8.10,
`Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret'. Brug `tasksel' til
at installere samlede opgavepakker, som kan bruges til at l�se en
bestemt opgave (eng: task). Brug `dselect' til at v�lge
individuelle pakker fra en lang liste eller `apt-get' til at
installere individuelle pakker, n�r du allerede kender navnene p�
de pakker, du vil have.

S� snart du har installeret systemet, kan du l�se Kapitel 9, `N�ste
skridt og hvordan man kommer videre'. Kapitlet forklarer, hvor du kan
finde flere oplysninger om Unix og Debian samt hvordan du udskifter
din kerne. Hvis du vil lave dit eget installationssystem ud fra
kildeteksten, b�r du l�se Kapitel 10, `Tekniske oplysninger om
opstartsdisketterne'.

Endelig finder du oplysninger om dette dokument, og hvordan man kan
bidrage til det, i Kapitel 12, `Om dokumentet'.

1.8. Dokumentet er uf�rdigt
---------------------------

Dette dokument er endnu i en noget r� form. Vi ved, at det er
uf�rdigt og muligvis ogs� indeholder fejl, grammatiske svagheder
o.s.v. Hvis du ser ordene FIXME eller TODO, kan du v�re sikker p�, at
vi allerede godt ved, at det afsnit er uf�rdigt. Som s�dvanlig g�lder
_caveat emptor_ (k�ber, pas p�!). Enhver form for hj�lp, forslag ---
og is�r --- lapper vil blive v�rdsat meget.

Arbejdsversioner af dette dokument findes p�
http://www.debian.org/releases/woody/s390/install. Her vil du finde
en liste over alle de forskellige arkitekturer og sprog, dokumentet
findes til.

Kildeteksten er ogs� offentligt tilg�ngelig. Se Kapitel 12, `Om
dokumentet' for flere oplysninger med hensyn til at bidrage. Vi
modtager med gl�de forslag, kommentarer, lapper og fejlrapporter (brug
pakken `boot-floppies', men tjek f�rst, om problemet allerede er
indrapporteret.).

1.9. Om ophavsret og programlicenser
------------------------------------

Du har uden tvivl l�st nogle af de licenser, der f�lger med
kommercielle programmer --- ofte fort�ller de, at du kun m� bruge �n
kopi af programmet p� en enkelt computer. Debian GNU/Linux-systemets
licens er helt anderledes. Vi opfordrer dig til at l�gge en kopi af
Debian GNU/Linux p� alle computerne i din undervisningsinstitution
eller dit firma. L�n gerne dine installationsmedier ud til dine
venner og hj�lp dem med at installere det p� deres computere! Du m�
endda gerne lave tusinder af kopier og _s�lge_ dem --- om end p� visse
betingelser. Friheden til at installere og bruge systemet kommer
direkte fra at Debian er baseret p� _frie programmer_.

N�r programmer bliver kaldt "frie" betyder det ikke, at de ikke er
omfattet af ophavsrettigheder. Det betyder heller ikke, at cd'er med
programmerne n�dvendigvis skal gives gratis v�k. Frit programmel
betyder blandt andet, at licenserne i de enkelte programmer ikke
kr�ver, at du betaler for at kunne distribuere eller bruge disse
programmer. Frit programmel betyder ogs�, at man ikke blot m� udvide,
tilpasse og �ndre programmerne. Man m� ogs� gerne distribuere
resultatet af dette arbejde. [1]

Mange af programmerne i systemet d�kkes af _GNU_ _General Public
License_, der ofte blot kaldes GPL. GPL kr�ver, at programmernes
_kildetekst_ g�res tilg�ngelig, n�r man distribuerer en oversat kopi
af programmet. Dette krav sikrer, at enhver bruger vil have mulighed
for at �ndre i programmet. For at opfylde dette krav er kildeteksten
til alle disse programmer tilg�ngelige i Debiansystemet.[2]

Der benyttes flere andre former for ophavsretslige erkl�ringer og
programlicenser i Debian. Du kan finde ophavsrettighederne og
licenser for hver eneste pakke, der er installeret p� dit system, ved
at se filen `/usr/share/doc/<pakke-navn>/copyright', s� snart du har
installeret en pakke p� dit system.

Se Debians retningslinjer for frit programmel
(http://www.debian.org/social_contract#guidelines) for flere
oplysninger om licenser og hvordan Debian afg�r, om et program er
"frit nok" til at blive indlemmet i hoveddistributionen.

Den vigtigste juridiske bem�rkning er, at alle programmerne er _uden
garanti_. Programm�rerne, der lavede programmerne, har gjort det til
samfundets bedste. Der gives ingen garantier med hensyn til, om
programmerne kan bruges til noget bestemt. Dog er du i kraft af, at
programmerne er frie, i stand til at �ndre dem, s� de svarer til dine
behov --- og nyde godt af de forbedringer, som andre gjort p� denne
m�de.

[1] Bem�rk, at Debianprojektet, som en pragmatisk mulighed for sine
brugere, g�r visse pakker tilg�ngelige, der ikke lever op til vore
kriterier til at v�re frie. Disse pakker er dog ikke med i den
officielle distribution, og er kun gjort tilg�ngelige fra omr�derne
`contrib' eller `non-free' p� Debianarkiverne eller p�
tredjeparts-cd'er. Flere oplysninger om opbygningen og indholdet af
arkiverne findes i Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under
"The Debian FTP archives".

[2] Se Debian FAQ (http://www.debian.org/doc/FAQ/) under "Basics of the
Debian Package Management System" for oplysninger om, hvordan man
finder, udpakker og overs�tter Debians kildetekstpakker.

-------------------------------------------------------------------------------

2. Systemkrav
-------------

Dette kapitel beskriver, hvilket udstyr der kr�ves for at komme i gang
med Debian. Der er ogs� henvisninger til yderligere information om
maskindele, der underst�ttes af GNU og Linux.

2.1. Underst�ttet udstyr
------------------------

Debian har ikke flere krav til udstyret end Linuxkernen og
GNU-v�rkt�jerne har. Derfor kan Debian k�re p� enhver arkitektur
eller platform, som Linuxkernen, libc og `gcc' findes til og hvor
disse findes i Debianudgaver. Der er flere detaljer om
s390-arkitektursystemer, som er testet med Debian, p� siderne om
Debianudgaver http://www.debian.org/ports/s390/.

Frem for at fors�ge at beskrive alle de maskinops�tninger, der
underst�ttes for S/390, vil kapitlet give generelle oplysninger og
henvisninger til, hvor yderligere information findes.

2.1.1. Underst�ttede arkitekturer
---------------------------------

Debian 3.0 underst�tter elleve st�rre arkitekturer og adskillige
'varianter' for hver arkitektur.

Dette dokument omfatter installationen for _s390_-arkitekturen. Hvis
du har brug for oplysninger om andre af de arkitekturer, Debian
underst�tter, kan du kigge p� Debian-udgaver
(http://www.debian.org/ports/)-siderne.

Dette er den f�rste officielle udgave af Debian GNU/Linux for
S/390-arkitekturen. Vi mener, at den har bevist sit v�rd
tilstr�kkeligt meget til at blive udgivet. Men da den ikke er blevet
eksponeret (og dermed afpr�vet af brugerne) lige s� meget som andre
arkitekturer, kan du l�be ind i enkelte fejl. Brug vores
Fejlsporings-system (http://bugs.debian.org/) til at rapportere
problemer p� engelsk. S�rg for at n�vne, at fejlen viste sig p�
S/390-platformen. Det kan v�re n�dvendigt ogs� at benytte postlisten
Debian-s390 (http://www.debian.org/MailingLists/subscribe).

2.1.2. Maskintyperne S/390 og zSeries
-------------------------------------

De fuldst�ndige oplysninger om underst�ttede S/390- og
zSeries-maskiner findes i afsnit 2.1 i IBMs Redbook Linux for IBM
eServer zSeries and S/390: Distributions
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg246264.pdf) eller
websiden med tekniske detaljer
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/documentation-2.4.shtml)
p� developerWorks
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/index.shtml).
Kort beskrevet underst�ttes G5, Multiprise 3000, G6 og alle zSeries
fuldt ud, mens Multiprise 2000, G2-, G3- og G4-maskiner underst�ttes
med IEEE-kommatalsemulering, og derfor d�rligere ydelse.

2.1.3. Flere processorer
------------------------

Underst�ttelse af flere processorer --- ogs� kaldet "symmetrisk
multi-processing" eller SMP --- underst�ttes for denne arkitektur.
Det almindelige Debian 3.0-kerneaftryk er oversat med
SMP-underst�ttelse. Dette burde ikke forhindre installation, da en
SMP-kerne fungerer fint p� ikke-SMP-systemer. Kernen er dog en lille
smule langsommere.

For at optimere kernen til systemer med en enkelt CPU, er du n�dt til
at erstatte Debians standardkerne. Beskrivelsen af, hvordan du g�r
dette, kan du finde i Section 9.5, `Overs�ttelse af en ny kerne'. Du
kan deaktivere SMP ved at frav�lge "symmetric multi-processing" under
punktet "General" i kerneops�tningen (g�ldende for kerneversion
2.4.17).

2.2. Installationsmedier
------------------------

Nogle arkitekturer underst�tter cd-rom-baserede installationer. P�
systemer, der underst�tter opstartbare cd'er, b�r du kunne lave en
installation helt uden brug af b�nd . Selvom dit system ikke kan
starte op fra en cd-rom, kan du bruge cd-rommen sammen med de andre
teknikker til at installere dit system, s� snart du er startet op p�
en anden m�de. Se Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'.

Opstart af installationssystemet fra en harddisk er ogs� en mulighed
for mange arkitekturer.

En anden mulighed er diskl�s opstart fra lokalnetv�rket og
NFS-montering af alle de lokale filsystemer --- du skal nok bruge
mindst 16MB ram til en diskl�s installation. Efter at styresystemets
kerne er installeret, kan du installere resten af dit system p� enhver
form for netv�rksforbindelse (bl.a. PPP efter installation af
basissystemet) med FTP, HTTP eller NFS.

2.2.1. Underst�ttede lagerenheder
---------------------------------

Debians opstartsdisketter indeholder en kerne, som er designet til at
virke p� flest mulige systemer. Desv�rre giver det en st�rre kerne,
som indeholder mange drivere, der ikke vil blive brugt af din maskine
(se hvordan du bygger din egen kerne i Section 9.5, `Overs�ttelse af
en ny kerne'). Generelt prioriteres det h�jt at underst�tte flest
mulige enheder, for at Debian kan installeres p� flest mulige
systemer.

Alle de lagersystemer, der underst�ttes af Linuxkernen, underst�ttes
ogs� af opstartssystemet. Det betyder at ECKD- og FBA-DASD'er
underst�ttes med det gamle Linux-disklayout (ldl) og det nye
kompatible disklayout (cdl).

2.3. Krav til hukommelse og diskplads
-------------------------------------

Du skal have mindst 16MB hukommelse og 110MB harddisk-plads. Et
minimalt, konsolbaseret system (alle standardpakkerne) kr�ver 250MB.
For at installere en rimelig m�ngde programmer med X-vinduesystemet
samt enkelte udviklingsprogrammer og biblioteker, skal du bruge mindst
400MB. En mere eller mindre komplet installation vil kr�ve omkring
800MB. For at installere _alt_, hvad Debian tilbyder, skal du nok
bruge omkring 2GB. Faktisk giver det ikke engang mening at installere
det hele, da visse pakker udelukker hinanden.

2.4. Netkort
------------

Alle netkort (NIC), der underst�ttes af Linuxkernen underst�ttes ogs�
af opstartsdisketterne. Alle netkorts-drivere er oversat som moduler,
s� du skal f�rst indl�se en af disse under netv�rksops�tningen. Her
f�lger listen over de underst�ttede netkort:

* Channel to Channel- (CTC) eller ESCON-forbindelse (�gte eller
emuleret)

* lcs: OSA-2 Token Ring/Ethernet eler OSA-Express Fast Ethernet
(non-QDIO)

* Inter-User Communication Vehicle (IUCV) - kun tilg�ngelig for
VM-g�ster

* qeth: OSA-Express i QDIO-tilstand / HiperSockets - dette kr�ver
en ekstra initrd med OCO-modulerne fra developerWorks
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/index.shtml).
L�s Section 4.3, `Oprettelse af et IPL-b�nd' for oplysninger om,
hvordan du f�r eller opretter en s�dan ekstra initrd.

2.5. Andet udstyr
-----------------

Linux underst�tter en lang r�kke udstyr som f.eks. mus, printere,
skannere, PCMCIA- og USB-enheder. De fleste af disse enheder er dog
ikke p�kr�vede under installationen. Dette afsnit giver oplysninger
om enheder, der _ikke_ underst�ttes af installationssystemet, selvom
de kan v�re underst�ttet af Linux.

Pakkeinstallationer fra XPRAM og b�nd underst�ttes ikke af dette
system. Alle de pakker, du vil installere skal v�re tilg�ngelige p�
en DASD eller over netv�rket via NFS, HTTP eller FTP.

-------------------------------------------------------------------------------

3. Inden installation af Debian GNU/Linux
-----------------------------------------

3.1. Overblik over installationsprocessen
-----------------------------------------

Her er en oversigt over de trin, du skal gennem under
installationsprocessen.

1. Oprettelse af partition�rbar plads til Debian p� din harddisk.

2. Find og/eller hent kerne- og driverfiler (g�lder ikke brugere af
Debian-cd'er)

3. Ops�tning af opstartsb�nd eller placering af opstartsfiler
(g�lder normalt ikke brugere af Debian-cd'er, da de kan opstarte
fra en af cd'erne)

4. Opstart af installationssystemet

5. S�t en netforbindelse op

6. Opret en telnet-forbindelse til det nye system

7. Tilslut en eller flere DASD-enheder (Direct Access Storage
Device)

8. Opret og mont�r Debianpartitioner

9. Angiv placering af kerne og drivere

10. V�lg, hvilke ekstra drivere, der skal indl�ses.

11. Ops�tning af netv�rk.

12. P�begynd automatisk hentning/installation/ops�tning af
basissystemet.

13. Ops�tning af opstart af Linux eller flere systemer.

14. Start det nyinstallerede system op og udf�r endelig ops�tning.

15. Install�r yderligere opgavepakker og Debianpakker efter eget
valg.

3.2. Sikkerhedskopi�r dine eksisterende data!
---------------------------------------------

S�rg for at sikkerhedskopiere alle filer p� dit nuv�rende system,
inden du starter. Hvis det er f�rste gang, et ekstra styresystem skal
installeres p� din computer, bliver du sandsynligvis n�dt til at
ompartitionere din disk, s� der bliver plads til Debian GNU/Linux.
Hver gang du partitionerer din disk, b�r du regne med risikoen for at
miste alle data p� disken, uanset hvilket program, du g�r det med.
Programmerne, der bruges under installationen, er ret stabile, og de
fleste har v�ret brugt i flere �r. Selv efter sikkerhedskopiering b�r
du t�nke n�je over dine svar og handlinger. To minutters omtanke kan
spare dig for timers un�dvendigt arbejde.

Hvis du vil kunne starte flere systemer op, skal du sikre dig, at du
har distributionsmediet til alle andre eksisterende styresystemer ved
h�nden. Specielt kan du komme ud for at skulle geninstallere dit
styresystems opstartsindl�ser --- eller i mange tilf�lde hele
styresystemer og alle filer p� de ber�rte partitioner --- hvis du
ompartitionerer dit opstartsdrev.

3.3. Oplysninger, du f�r brug for
---------------------------------

3.3.1. Dokumentation
--------------------

_Installationsvejledning:_
install.da.txt
install.da.html
install.da.pdf
Den fil, du l�ser nu --- i formaterne ren ASCII, HTML og PDF.

Kursus i dselect (dselect-beginner.da.html)
Kursus i brugen af programmet `dselect'. Dette er en af de
m�der, du kan installere yderligere pakker p� dit system efter
den grundl�ggende installation er overst�et.

Enhedsdrivere og installationskommandoer
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/openso
urce/linux390/docu/l390dd08.pdf)
Installationsinstruktioner og enhedsdrivere (DASD, XPRAM,
Console, tape, z90 crypto, chandev, network) for Linux p� S/390
med kerne 2.4

Linux for S/390
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg244987.pdf)
IBMs Redbook om hvordan Linux kan kombineres med z/VM p� zSeries-
og S/390-udstyr.

Linux for IBM eServer zSeries og S/390: Distributioner
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg246264.pdf)
IBMs Redbook om de Linux-distributioner, der findes til deres
mainframe. Den har intet afsnit om Debian, men de grundl�ggende
koncepter for installationen er g�ldende for alle
S/390-distributionerne.

_Manualsider for partitioneringsprogrammer:_
fdasd.txt
Manualsider for partitioneringsprogrammerne, der benyttes under
installationsprocessen.

.../current/md5sum.txt (../../md5sum.txt)
Liste med MD5-kontrolsummer for programfilerne. Hvis du har
programmet `md5sum', kan du sikre dig, at dine filer ikke er
�delagte ved at k�re `md5sum -v -c md5sum.txt'.

3.3.2. Kilder med oplysninger om udstyr
---------------------------------------

Oplysninger om udstyr kan findes i:

* De manualer, der fulgte med udstyret.

* BIOS-ops�tningssk�rmene p� din maskine. Du kan se dem, under
opstarten af maskinen ved at holde bestemte taster nede. Se i
din manual, hvilke taster det er p� din maskine. Det er ofte
Delete-tasten.

* Udenp� den emballage, udstyret kom i.

* Systemkommandoer eller v�rkt�jer i andre styresystemer, herunder
filh�ndteringsvinduer. Denne kilde er is�r nyttig til at vise
oplysninger om st�rrelsen af RAM og harddisk.

* Din systemadministrator eller internetudbyder. De kan oplyse dig
om hvilke indstillinger, du skal bruge til netv�rksforbindelsen
og e-post.

Oplysninger om udstyr, der skal bruges under installationen
+-------------------------------------------------------------------+
|Udstyr | Oplysninger, du kan f� brug for |
|--------+----------------------------------------------------------|
|DASD | * Enhedsnumre. |
| | * M�ngden af fri plads. |
|--------+----------------------------------------------------------|
|Netv�rk | * Netkortets type. |
| | * Enhedsnumre. |
| | * For OSA-kort, relative kortnumre. |
+-------------------------------------------------------------------+

3.3.3. Udstyrets kompatilitet
-----------------------------

Mange m�rkevareprodukter fungere problemfrit p� Linux. Desuden
forbedres udstyr til Linux dagligt. Dog virker Linux endnu ikke med
helt s� mange typer udstyr som visse andre styresystemer.

Du kan tjekke udstyrets kompatilitet med at:

* Tjekke producentens websider for nye drivere.

* Kigge efter websider eller manualer om emulering. Mindre kendte
m�rker kan nogle gange bruge drivere eller indstillinger fra mere
velkendte m�rker.

* Tjekke listerne over udstyrs Linux-kompatilitet p� websider, der
handler om sin maskines arkitektur.

* S�ge efter andre brugeres erfaringer p� internettet.

3.3.4. Netv�rksops�tning
------------------------

Hvis din computer er forbundet med netv�rket 24 timer i d�gnet (dvs.
en ethernet eller tilsvarende forbindelse --- ikke en
PPP-forbindelse), b�r du bede dit netv�rks systemadministrator om
f�lgende oplysninger:

* Dit maskinnavn (du kan muligvis selv v�lge det).

* Dit dom�nenavn.

* Din computers IP-adresse.

* Dit netv�rks IP-adresse.

* Netmasken, der skal benyttes p� dit netv�rk.

* Rundsendings-adressen ("broadcast address"), der skal benyttes p�
dit netv�rk.

* IP-adressen p� standard-adgangspunktet ("gateway"), hvis dit
netv�rk _har_ et s�dant.

* Det eller de systemer p� netv�rket, du skal bruge som DNS-servere
("Domain Name Service").

* Om du forbinder dig til netv�rket med Ethernet.

3.4. Afg�r systemets form�l
---------------------------

Det er vigtigt at afg�re, hvad slags maskine du er ved at opbygge.
Dette vil v�re afg�rende for, hvor meget diskplads, dit Debiansystem
vil kr�ve. Her er en r�kke forskellige Debian-systemops�tninger:

3.5. Im�dekom kravene til udstyret
----------------------------------

N�r du har indsamlet oplysninger om din maskines udstyr, b�r du tjekke
at det kan lade sig g�re at gennemf�re den installationstype, du
�nsker.

Her er nogle eksempler p� typiske konfigurationer af Debiansystemer.
Du kan ogs� f� en id� om de forskellige programpakkers behov for
diskplads i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'.

Standard-server
Dette er en lille serverprofil, der er nyttig for en skrabet
server, der ikke har ret mange behageligheder for skalbrugere.
Den indeholder en FTP-server, en webserver, DNS, NIS og POP.
50MB diskplads burde v�re nok for dette. Derudover vil du f�
brug for plads for de data, serveren skal indeholde.

Udvikler
En arbejdscomputer med alle udviklingspakkerne, s�som Perl, C,
C++ o.s.v. St�rrelsen er omkring 475MB. Forudsat, at du
tilf�jer X11 og enkelte andre pakker til andre form�l, b�r du i
alt regne med omkring 800MB til denne maskintype.

Husk, at disse st�rrelser ikke omfatter alle de andre almindelige
ting, som normalt medregnes --- s�som brugerfiler, post og data. Det
er altid bedst at v�re rundh�ndet, n�r man overvejer, hvor meget plads
ens egne filer og data vil fylde. Is�r indeholder Debians
`/var'-partition en masse status-information. `dpkg'-filer (med
oplysninger om alle installerede pakker) kan let fylde 20MB. Med
logfiler m.m. b�r du normalt afs�tte mindst 50MB til `/var'.

3.6. Forberedende partitionering for systemer med flere styresystemer
---------------------------------------------------------------------

Med partitionering af din disk menes ganske enkelt det at opdele din
disk i flere dele. Hver del er uafh�ngig af de andre. Det svarer
groft sagt til at s�tte mure op i et hus. Hvis du s�tter m�bler i �t
rum, ber�rer det ikke de andre.

N�r der i dette afsnit tales om "diske", svarer det i S/390-verdenen
til en DASD- eller VM-minidisk. Tilsvarende svarer en "maskine" til
en LPAR eller VM-g�st.

Hvis du allerede har et styresystem p� dit system (VM, z/OS, OS/390,
...) og �nsker at have Linux p� den samme disk, vil du v�re n�dt til
at ompartitionere disken. Debian kr�ver egne diskpartitioner og kan
ikke installeres p� Windows- eller MacOS-partitioner. Debian vil v�re
i stand til at dele visse partitioner med andre Linux-systemer, men
det beskrives ikke her. I det mindste vil du f� brug for en dedikeret
partition til Debians rodfilsystem.

Partitioneringsv�rkt�jer i dit eksisterende styresystem kan give dig
oplysninger om dine nuv�rende partitioner. F.eks. VM diskmap.
Partitioneringsv�rkt�jer kan sagtens vise de eksisterende partitioner
uden at foretage �ndringer.

Generelt vil det �del�gge alt indholdet, n�r man �ndrer en partition
med et eksisterende filsystem. Derfor b�r du altid lave en
sikkerhedskopi, f�r du laver nogen form for ompartitionering. Med
hus-analogien ville du sikkert v�lge at fjerne alle m�bler, f�r du
flytter en mur, da du ellers kan risikere at �del�gge dem.

Hvis din computer har mere end �n harddisk, kan det v�re, at du helt
vil afs�tte en af harddiskene til Debian. I s� fald beh�ver du ikke
at partitionere den disk, f�r du opstarter installationssystemet.
Installationsprogrammets eget partitioneringsprogram kan selv klare
denne opgave.

Hvis din maskine kun har �n harddisk, og du �nsker fuldst�ndigt at
erstatte det eksisterende styresystem med Debian GNU/Linux, kan du
vente med at partitionere til selve installationsprocessen (Kapitel 6,
`Partitionering til Debian'), efter du har opstartet
installationssystemet. Det virker dog kun, hvis du vil starte
installationsprogrammet op fra b�nd, cd-rom eller filer fra en
tilsluttet maskine. Hvis du startede op fra filer placeret p� den
harddisk, du �nsker at partitionere, ville du slette opstartsfilerne.
S� m�tte du bare h�be, at installationen lykkedes i f�rste fors�g. Du
b�r i det mindste have en eller anden alternativ m�de at genetablere
maskinen p�. F.eks. det oprindelige styresystems b�nd eller cd'er.

Hvis din maskine allerede har flere partitioner, og tilstr�kkelig
diskplads kan frig�res ved at slette eller erstatte en eller flere af
dem, kan du du ogs� vente og benytte Debianinstallationens
partitioneringsprogram. Du b�r dog stadig l�se det f�lgende, da der
kan v�re andre forhold, der g�r, at du alligevel skal partitionere
inden selve installationen.

I alle andre tilf�lde vil du v�re n�dt til at ompartitionere din disk,
inden du begynder selve installationen, s� du kan lave plads til
Debian. Hvis nogle af partitionerne vil blive styret af andre
styresystemer, b�r du oprette disse partitioner med disse systemers
partitioneringsprogrammer. Vi anbefaler, at du _ikke_ fors�ger at
oprette Debian Linux-partitioner med andre styresystemers v�rkt�jer.
I stedet b�r du n�jes med at oprette de partitioner, du vil beholde
til dine andre styresystemer.

Hvis ud skal installere flere styresystemer p� samme maskine, b�r du
installere de andre systemer f�r du installerer Linux. Bl.a. kan
installation af Windows �del�gge muligheden for at starte Linux eller
opfordre dig til at formatere partitioner, den ikke kender.

Det kan godt lade sig g�re at reparere eller sno sig udenom disse
problemer. Men du slipper for besv�ret, hvis du installerer de andre
systemer f�rst.

Hvis du har �n harddisk med �n partition (en typisk situation p�
personlige computere), og �nsker at kunne starte b�de det oprindelige
styresystem og Debian op, er du n�dt til at:

1. Tage sikkerhedskopi af alt p� computeren

2. Starte op med det oprindelige styresystems installationsprograms
medie s�som cd-rom eller b�nd

3. Brug de oprindelige partitioneringsv�rkt�jer til at oprette
systempartitioner til den oprindelige systemtype. Efterlad enten
en tom partition eller ikke-partitioneret diskplads til Debian
GNU/Linux

4. Install�r det oprindelige styresystem p� dets nye partition.

5. Start det oprindelige system op for at tjekke, at alt er o.k., og
hent Debian-installationsprogrammets opstartsfiler.

6. Start Debians installationsprogram op, og forts�t installationen
af Debian.

3.7. Ops�tning af udstyr og styresystem f�r installationen
----------------------------------------------------------

Dette afsnit vil lede dig gennem en eventuel forberedende ops�tning af
udstyret, som skal udf�res inden du installerer Debian. Generelt
omfatter det at tjekke og eventuelt �ndre "firmware"-indstillingerne i
dit system. "Firmware" er det grundprogram, der bruges af udstyret.
Det kan aktiveres under opstartsprocessen (efter, du har t�ndt for
maskinen). Der vil blive peget p� kendte problemer med udstyret, der
kan p�virke stabiliteten af Debian GNU/Linux p� dit system.

For at installere Debian GNU/Linux p� en S/390- eller zSeries-maskine,
skal du f�rste starter en kerne op i systemet. Opstartsmekanismen p�
denne platform er helt forskellig fra andre, is�r fra PC-lignende
systemer: der er slet ingen diskettedrev. Af historiske �rsager
kaldes det program, du skal benytte for 'boot-floppies', men lad dig
ikke snyde. En anden stor forskel ved arbejdet p� denne platform er
at du det meste af tiden (hvis ikke hele tiden) vil arbejde udefra ved
hj�lp af klientprogrammer s�som telnet eller en nets�ger. Det skyldes
den specielle systemarkitektur, hvor 3215/3270-konsollen er
linjebaseret, ikke tegnbaseret.

Linux p� denne platform k�rer enten selvst�ndigt p� maskinen, i en
s�kaldt LPAR (logisk partition) eller en virtuel maskine, der stilles
til r�dighed af VM-systemet. Du kan bruge et opstartsb�nd p� alle
disse systemer. Du kan ogs� bruge andre opstartsmedier, men de er
ikke altid til stede. For eksempel kan du bruge en virtuel kortl�ser
p� en virtuel maskine eller starte op fra HMC'en (Hardware Management
Console) eller en LPAR, hvis HMC'en og en s�dan er tilg�ngelig.

Inden du rent faktisk udf�rer installationen, skal du igennem nogle
forberedende trin. IBM har dokumenteret hele processen. F.eks.
hvordan du forbereder et installationsmedie og starter op fra dette.
Det er hverken muligt eller n�dvendigt at gentage alt dette her, men
vi vil beskrive hvilke Debianspecifikke data du skal bruge, og hvor du
finder dem. Med hj�lp fra begge kilder skal du forberede din maskine
og installationsmedie og starte op fra det. N�r du ser ordet
"Welcome" p� din klient, kan du vende tilbage til dette dokument og
l�se de Debianspecifikke installationstrin.

3.7.1. Selvst�ndige og LPAR-installationer
------------------------------------------

Se hvordan du s�tter LPAR op til Linux i kapitel 5 i IBMs Redbook
Linux for S/390
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg244987.pdf) og
kapitel 3.2 i Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg246264.pdf).

3.7.2. Installation som en VM-g�st
----------------------------------

Se hvordan du s�tter en VM-g�st op til at k�re Linux i kapitel 6 i
IBMs Redbook Linux for S/390
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg244987.pdf) og
kapitel 3.1 i Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg246264.pdf).

Du skal kopiere alle filerne fra underkataloget `vmrdr' til din
CMS-disk. S�rg for at overf�re `kernel.debian' og `initrd.debian' i
bin�r tilstand med en fast postl�ngde p� 80 tegn.

3.7.3. Ops�tning af installationsserveren
-----------------------------------------

Hvis du ikke har en forbindelse til internettet (enten direkte eller
via en web-proxy), er du n�dt til at oprette en lokal
installationsserver, der kan tilg�s fra din S/390. Denne server skal
indeholde alle de pakker, du vil installere, og de skal v�re
tilg�ngelige via NFS, HTTP eller FTP.

Installationsserveren skal have n�jagtig samme katalogstruktur som
ethvert Debian GNU/Linux-filspejl, men kun de filer, der h�rer til
s390-arkitekturen samt de arkitekturuafh�ngige filer er n�dvendige.
Du kan ogs� kopiere indholdet af alle installations-cd'erne til et
s�dant katalogtr�.

_FIXME: more information needed - from a Redbook?_

-------------------------------------------------------------------------------

4. Hvordan systemets installationsfiler skaffes
-----------------------------------------------

4.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-s�t
---------------------------------------

Den klart letteste m�de at installere Debian GNU/Linux p� er fra et
officielt s�t af Debian cd-rommer (se CD vendors page
(http://www.debian.org/CD/vendors/)). Med en hurtig forbindelse og en
cd-br�nder kan man ogs� hente aftryk af cd-rommerne fra en
Debianserver og lave sit eget s�t. Hvis du allerede har et s�t Debian
cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til
Section 5.2, `Opstart fra en cd-rom'. Der er lagt meget arbejde i at
sikre at de filer, som de fleste har brug for, er p� disse cd-rommer.

Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et
cd-s�t, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hj�lp af
en alternativ metode ( b�nd, emuleret b�nd, harddisk eller opstart
over netv�rk). De filer, du skal bruge til at starte op p� andre
m�der, ligger ogs� p� cd'en. Strukturen p� Debians netv�rksarkiver og
p� cd'en er ens, s� n�r stierne til de filer, du skal bruge for at
starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og
underkataloger p� din cd.

N�r f�rst installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe
alle andre n�dvendige filer fra cd-rommerne.

Hvis du ikke har et cd-s�t, bliver du n�dt til at hente
installationssystemets filer og enten placere disse p� en harddisk,
installationsb�nd eller tilsluttet computer, s� de kan bruges til at
starte installationsprogrammet op.

4.2. At hente filer fra Debian-filspejle
----------------------------------------

N�r man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at s�rge
for at hente dem i _bin�r_ tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk'
tilstand. N�r man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt
at kopiere spejlets katalogstruktur. Du b�r starte din lokale
katalogstruktur p� niveauet under `disks-s390', for eksempel:

current/<underarkitektur>/images-1.44/<variant>/rescue.bin

Du beh�ver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de
som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at l�se
videre). S�rg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets
og plac�r filerne i de rette kataloger.

Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de
filer du henter, skal du sl� denne facilitet fra n�r du henter
systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok
af installationsprogrammet. Det vil v�re spild af b�de plads og tid
at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale
komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil
de ikke v�re tilg�ngelige n�r installationsprogrammet p� et senere
tidspunkt f�r brug for dem.

4.2.1. Installationsmuligheder
------------------------------

De filer, du kan f� brug for, kan inddeles i tre kategorier:

1. Filer, der kr�ves for at starte installationssystemet op (for
eksempel `kernel.debian', `parmfile.debian' og `initrd.debian')

2. Filer, installationssystemet vil bruge, n�r det er startet op for
at kunne installere operativsystemets kerne og drivere til
udstyret (for eksempel `rescue.bin' og `drivers.tgz')

3. Installationsfiler med basissystemet (for eksempel,
`basedebs.tar')

Hvis du har en fungerende netforbindelse p� computeren, og dit netkort
er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du
muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet.
Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over
netv�rket med de fleste ethernet-netkort.

Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har
indbygget underst�ttelse for, kan du have brug for b�de
installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med
kernen og driverne til dit udstyr.

Hvis du installerer p� et system uden en fungerende netforbindelse,
eller hvis din netv�rksforbindelse foreg�r via PPP (med et modem) i
stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter
installationen.

Hvis du ikke er sikker p�, hvilke filer, du har brug for, kan du blot
starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit f�rste
fors�g p� at konfigurere netv�rket i installationsprogrammet
mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og
starte installationen igen. +

Basissystemets installationsfil `basedebs.tar' fylder for tiden
omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller s�tte dit netv�rk op inden
installation af basissystemet, vil det v�re at foretr�kke. I s� fald
vil du ikke skulle bruge denne fil. Dens placering p� netv�rket er
vist i bilag (Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians
basissystem').

For at f� et eksisterende Debiansystem til at samle `basedebs.tar' ud
fra Debianarkiverne skal du f�rst installere `debootstrap' (`apt-get
install debootstrap'), og bruge f�lgende kommando:

debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \
MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="s390"

4.2.2. Valg af korrekt kerneaftryk ("kernel image")
---------------------------------------------------

Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere
forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene underst�tter hver
sin samling udstyr. Under S/390 findes f�lgende underarkitekturer:

'tape'
Indeholder et kerneaftryk, der underst�tter opstart (IPL) fra en
b�ndstation (emuleret eller �gte) og en DASD (Direct Access
Storage Device). Du skal bruge disse filer, hvis du vil
installere Debian GNU/Linux alene eller i en LPAR (logisk
partition), men de kan ogs� bruges til installation under VM med
b�nd (�gte s�vel som emuleret). +

_FIXME: what about the nolabel kernel?_

'vmrdr'
Indeholder et kerneaftryk, der underst�tter opstart (IPL) fra
VM-l�seren og en DASD. Disse filer kan kun bruges til at
installere Debian GNU/Linux i en VM-g�st.

Begge disse kerner indeholder n�sten alle de drivere der underst�ttes
af Linux som moduler. Underst�ttelse af standardudstyr er inkluderet
i kernen, s� du skal sandsynligvis ikke indl�se nogen moduler under
installationen.

Begge kernerne er lavet, s� du direkte underst�tter IBMs OCO-moduler.
Du kan ganske enkelt hente dem fra IBMs developerWorks web site
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/index.shtml)
og inds�tte dem i den k�rende kerne. S�rg for at v�lge modulerne til
standardkernen, d.v.s. ikke udgaven til kerner med
``on-demand''-timer-lappen.

4.2.3. Installationsfilernes placering
--------------------------------------

Netv�rksplaceringen af installationsfilerne for hver s390-udgave er
vist i bilaget. Disse omfatter:

.../current/images-1.44/rescue.bin (../../images-1.44/rescue.bin)
rednings-disketteaftryk (rescue images)

.../current/tape/initrd.debian (../../tape/initrd.debian)
.../current/vmrdr/initrd.debian (../../vmrdr/initrd.debian)
roddisketteaftryk eller tar-arkiv

Section 11.2.3.2, `Linuxkernefiler'
bin�r kerne

Section 11.2.3.3, `Driver-filer'
driverdisketteaftryk eller tar-arkiv

Section 11.2.3.4, `Installationsfiler med Debians basissystem'
disketteaftryk eller tar-arkiv med basissystemet

Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges
som den Linuxkerne, der installeres p� maskinen. Selve kernen
`linux.bin' er et ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, n�r
installationsprogrammet skal startes op fra b�nd, emuleret b�nd eller
VM-indl�seren.

Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk
eller som et tar-arkiv (`drivers.tgz'). Installationssystemet skal
have adgang til driverne under installationen. Hvis du har en
partition p� harddisken eller en tilsluttet computer som er
tilg�ngelig for installationsprogrammet, vil tar-arkivet v�re nemmere
at have med g�re. (se nedenfor). Disketteaftrykkene er kun
n�dvendige s�fremt du er n�dt til at installere driverne fra
disketter.

N�r du henter filer, b�r du ogs� holde �je med hvilken type filsystem
de hentes _til_, medmindre du vil bruge disketter til kerne og
drivere. Installationsprogrammet kan l�se filer fra mange slags
filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. N�r du henter
filer fra et *nix-filsystem, b�r du v�lge de st�rst mulige filer fra
arkivet.

Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du
vil installere Debian p�, inden du p�begynder installationen. Alle de
filer, du henter, skal placeres p� partitioner, du _ikke_ vil
installere Debiansystemet p�.

4.3. Oprettelse af et IPL-b�nd
------------------------------

Hvis du ikke kan start op (IPL) fra cdrom'en og ikke bruger VM, skal
du f�rst oprette et IPL-b�nd. Dette er beskrevet i afsnit 3.4.3 i
IBMs Redbook Linux for IBM eServer zSeries and S/390: Distributions
(http://www.redbooks.ibm.com/pubs/pdfs/redbooks/sg246264.pdf). De
filer, du skal bruge for at skrive til b�ndet er (i n�vnte
r�kkef�lge): `kernel.debian', `parmfile.debian', `initrd.debian' og
eventuelt en ekstra initrd med OCD-modulerne. De tre f�rste filer kan
hentes fra underkataloget `tape', se Section 4.2.3,
`Installationsfilernes placering',

_FIXME: talk more about the second initrd_

4.4. Automatisk installation
----------------------------

Med henblik p� installation p� flere computere er det muligt at bruge
en fuldautomatisk installation ved navn `FAI'. Debianpakken `fai'
skal v�re installeret p� en computer som kaldes installationsserveren.
Alle installationsklienter starter herefter op fra deres netkort eller
diskettedrev og Debian installeres automatisk p� deres lokale
harddiske.

-------------------------------------------------------------------------------

5. Opstart af installationssystemet
-----------------------------------

Du kan starte installationssystemet op fra en Debian GNU/Linux-cd-rom,
disketter, en harddiskpartition eller fra en anden maskine via
lokalnettet. Visse systemer begr�nser dog disse muligheder.

5.1. Opstartsparametre
----------------------

Opstartsparametre er Linuxkernens parametre, som generelt bruges til
at sikre korrekt h�ndtering af systemets enheder. I de fleste
tilf�lde kan kernen selv finde oplysningerne om dine enheder. I visse
tilf�lde er du dog n�dt til at hj�lpe kernen lidt p� vej.

P� S/390 kan du tilf�je opstartsparametre til parm-filen. Denne fil
kan enten v�re i ASCII- eller EBCDIC-format. L�s Device Drivers and
Installation Commands
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/docu/l390dd08.pdf)
for flere oplysninger om S/390-specifikke opstartsparametre.

Alle oplysninger om opstartsparametre findes i Linux BootPrompt HOWTO
(http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html). Dette afsnit
skitserer blot de vigtigste parametre.

Pr�v standardparametrene, hvis det er f�rste gang, du starter systemet
op (med andre ord: pr�v ikke at angive parametre) og se, om det virker
korrekt. Det vil det sikkert. Hvis ikke, kan du genstarte senere og
finde de parametre, der kan oplyse kernen om dit udstyr.

N�r kernen starter op, vil den p� et tidligt tidspunkt vise beskeden
Memory: <tilg�ngelig>k/<total>k
available
. <total> b�r v�re identisk med den totale ram-m�ngde i kilobyte.
Hvis det ikke svarer til den m�ngde ram, du har installeret, er du
n�dt til at bruge parameteret `mem=<ram>', hvor <ram> angiver
hukommelsesm�ngden, efterfulgt af "k" for kilobyte eller "m" for
megabyte. For eksempel betyder b�de `mem=65536k' og `mem=64m' det
samme, nemlig 64MB ram.

Hvis din sk�rm kun kan vise sort/hvid, skal du bruge
opstartsparameteret `mono'. Ellers vil installationen bruge farver.

Endnu en gang findes alle detaljerne i Linux BootPrompt HOWTO
(http://www.tldp.org/HOWTO/BootPrompt-HOWTO.html), herunder gode r�d
om obskure maskindele. Visse typiske f�lder n�vnes nedenfor i Section
5.4, `Probleml�sning under installationsprocessen'.

5.1.1. `dbootstrap'-parametre
-----------------------------

Installationssystemet genkender nogle f� opstartsparametre, som kan
v�re nyttige. Effekten af parametrene `quiet' og `verbose' er
forklaret i Section 11.5, `Effekten af Verbose og Quiet'.

quiet
Dette vil f� installationssystemet til at undertrykke
kvitteringsbeskeder, og fors�ge selv at g�re det rigtige med
f�rrest mulige sp�rgsm�l. Hvis du kender installationssystemet,
og er tryg ved de valg det foresl�r, kan det v�re en rar m�de at
g�re processen mere "stille".

verbose
Sp�rg om endnu flere sp�rgsm�l end normalt.

debug
L�g ekstra fejlfindningsbeskeder i installationssystemets log-fil
(se Section 5.5.1, `Brug af skallen og visning af log'), herunder
enhver udf�rt kommando.

bootkbd=<...>
Forvalg af det tastatur, du vil bruge. F.eks.
`bootkbd=qwerty/dk'

mono
Brug sort/hvid-visning i stedet for farvevisning.

nolangchooser
Visse arkitekturer udnytter kernens 'framebuffer' til at
muligg�re installation i et antal sprog. Hvis framebufferen
giver problemer p� dit system, kan du bruge dette tilvalg til at
v�lge dette fra.

5.2. Opstart fra en cd-rom
--------------------------

For de fleste er det lettest at bruge et Debian cd-s�t
(http://www.debian.org/CD/vendors/). Hvis du har et cd-s�t, og din
maskine underst�tter opstart direkte fra en cd, er det nemt! Du skal
blot inds�tte din cd, genstarte og springe til n�ste kapitel.

Bem�rk, at visse cd-drev kr�ver specielle drivere, og derfor kan v�re
utilg�ngelige under de f�rste installationstrin. Hvis den almindelige
m�de at starte op fra en cd ikke virker p� din maskine, kan du genl�se
dette kapitel og l�se om alternative kerner og installationsmetoder,
der kan fungere for dig.

Selvom du ikke kan starte op fra cd-rom, kan du sikkert installere
Debians systemkomponenter og de pakker, du vil have, fra cd'er. Start
ganske enkelt op fra et andet medie, s�som disketter. N�r du n�r til
at installere styresystemet, basissystemet og yderligere pakker, kan
du henvise til cd-rom-drevet.

5.3. Opstart fra disketter
--------------------------

5.4. Probleml�sning under installationsprocessen
------------------------------------------------

5.4.1. Diskette-stabilitet
--------------------------

Det st�rste problem for folk, der installerer Debian for f�rste gang,
lader til at v�re disketters stabilitet.

Redningsdisketten er den diskette, der giver de st�rste problemer, da
den l�ses direkte af maskinen inden Linux starter op. Ofte l�ser
maskinen ikke s� stabilt som Linux' diskettedriver, og kan simpelthen
stoppe uden at melde om nogen fejl, hvis den l�ser fejlagtige data.
Der kan ogs� v�re fejl p� driverdisketterne, som i de fleste tilf�lde
vil resultere i en str�m af meldinger om I/O-fejl p� disken.

Hvis installationen fryser ved en bestemt diskette, b�r du som det
f�rste pr�ve at hente disketteaftrykket igen og skrive det til en
_anden_ diskette. Det er ikke n�dvendigvis nok at formatere den gamle
diskette igen, selvom den tilsyneladende bliver formateret og skrevet
uden fejl. Nogen gange hj�lper det at pr�ve at oprette disketten p�
en anden maskine.

En enkelt bruger har v�ret ude for at skulle skrive aftrykket til
disketten _tre_ gange, f�r den virkede.

Andre brugere har fortalt, at det nogen gange lykkes at starte op ved
at pr�ve et par gange med den samme diskette i drevet. Alt dette
skyldes fejlbeh�ftet udstyr eller fejl firmware diskette-driverne.

5.4.2. Opstartsops�tning
------------------------

Hvis du har problemer med, at kernen fryser under opstartsprocessen,
ikke finder maskindele du rent faktisk har eller drev ikke registreres
korrekt, der det f�rste, du skal tjekke opstartsparametrene, som
beskrevet i Section 5.1, `Opstartsparametre'.

Hvis du starter op med din egen kerne i stedet for den, der f�lger med
installationsprogrammet, skal du sikre dig at `CONFIG_DEVFS' ikke er
valgt til i din kerne; Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med
`CONFIG_DEVFS'.

Ofte kan problemerne l�ses ved at fjerne udvidelseskort o.lign., og
pr�ve at starte op igen.

Dog er der visse begr�nsninger p� dit s�t af opstartsdisketter med
hensyn til underst�ttet udstyr. Visse Linux-underst�ttede platforme
er muligvis ikke direkte underst�ttet af dine opstartsdisketter. I s�
fald kan du v�re n�dt til at lave en hjemmelavet redningsdiskette (se
Section 10.3, `Udskiftning af kernen p� redningsdisketten'), eller
unders�g, om du kan lave en netv�rksinstallation i stedet.

Hvis du har en masse hukommelse p� din maskine (mere end 512Mb), og
installationsprogrammet h�nger, n�r kernen starter op, er du muligvis
n�dt til at angive et opstartsparameter, der begr�nser den m�ngde
hukommelse, kernen ser. F.eks. `mem=512m'.

5.4.3. Kernens opstartsmeddelelser
----------------------------------

Under opstartssekvensen kan det v�re, at du ser mange beskeder af
formen `can't find et-eller-andet' eller `et-eller-andet not present',
`can't initialize et-eller-andet' eller endda `this driver release
depends on et-eller-andet'. De fleste af disse beskeder er harml�se.
Du f�r dem at se, fordi installationssystemet er bygget til at k�re p�
computere med mange forskellige enheder. Det er klart, at der ikke er
�n eneste computer, der vil have alle de mulige enheder installeret,
s� styresystemet brokker sig, n�r det leder efter enheder, du ikke
ejer. M�ske vil du ogs� opleve, at systemet holder en kort pause.
Dette sker, n�r det venter p�, at en enhed skal svare og denne enhed
ikke er til stede p� dit system. Hvis du synes, at pausen er
uacceptabelt lang, kan du senere bygge din egen kerne (se Section 9.5,
`Overs�ttelse af en ny kerne').

5.4.4. `dbootstrap' fejlrapport
-------------------------------

Hvis du n�r igennem den indledende opstartsfase, men ikke kan
f�rdigg�re installationen, kan `dbootstrap''s menuvalg "Rapport�r et
problem" v�re nyttig. Det l�gger `dbg_log.tgz' p� en diskette,
harddisk eller nfs-monteret filsystem. `dbg_log.tgz' beskriver
systemets tilstand (`/var/log/messages', `/proc/cpuinfo' o.s.v.).
`dbg_log.tgz' kan give ledetr�de mht., hvad der gik galt, s� fejlen
kan rettes. Hvis du sender en fejlrapport, kan du vedh�fte denne fil.

5.4.5. Indsendelse af fejlrapporter
-----------------------------------

Hvis du stadig har problemer, m� du meget gerne indsende en
fejlrapport. Send et brev p� engelsk til <submit@bugs.debian.org>.
Du _skal_ starte brevet med f�lgende linjer:

Package: boot-floppies
Version: <version>

Husk at udfylde <version> med den version, af boot-floppies, du
brugte. Hvis du ikke kender versionen, kan du bruge den dato, du
hentede disketteaftrykkene samt navnet p� den distribution, du fik dem
fra (f.eks., "stable", "frozen", "woody").

Du b�r ogs� medtage f�lgende oplysninger i din fejlrapport:

architecture: s390
model: <maskinens modelnavn>
memory: <m�ngden af ram>
scsi: <SCSI-controller, hvis du har en s�dan>
cd-rom: <cd-rom-model og gr�nseflade, f.eks. ATAPI>
network card: <netkort, hvis du har et s�dant>
pcmcia: <detaljer om alle tilsluttede PCMCIA-enheder>

Afh�ngig af fejlens art, kan det ogs� v�re nyttigt at rapportere, om
du installerer til IDE- eller SCSI-harddiske, andre udvidelseskort
s�som lydkort, disk-kapaciteter og dit grafikkorts model.

Beskriv i fejlrapporten, hvad problemet er. Medtag de sidste synlige
kerne-beskeder, hvis kernen fr�s. Beskriv hvilket trin, der fik
systemet til at give problemer.

5.5. Introduktion til `dbootstrap'
----------------------------------

`dbootstrap' er navnet p� det program, der k�res, efter du har startet
installationssystemet op. Det er ansvarligt for den indledende
systemops�tning og installationen af "basissystemet".

`dbootstrap's hovedopgave --- og hovedform�let med din indledende
systemops�tning --- er at s�tte de essentielle dele i dit system op.
For eksempel kan du have brug for visse "kernemoduler", drivere, der
l�nkes ind i kernen. Disse moduler omfatter drivere til lagerenheder,
netv�rk, underst�ttelse af specielle sprog og andre enheder, der ikke
er indbygget i den kerne, du benytter.

Disk-partitionering, -formatering og netv�rksops�tning udf�res ogs� af
`dbootstrap'. Denne grundl�ggende ops�tning foretages f�rst, da den
ofte er n�dvendig for at systemet kan fungere ordentligt.

`dbootstrap' er et simpelt, tekstbaseret program, der er designet for
maksimal kompatibilitet i alle situationer (s�som installation over en
seriel linje). Det er meget nemt at bruge. Det vil lede dig gennem
hver trin i installationsprocessen et efter et. Du kan ogs� springe
tilbage og gentage tidligere trin, hvis du opdager, at du har lavet en
fejl.

For at flytte rundt i `dbootstrap' kan du bruge:

* H�jre pil eller tabulaturtasten til at flytte 'fremad' og venstre
pil eller skift-tabulator til at flytte 'bagud' i knapper og
valgmuligheder p� sk�rmen.

* Pil-op og pil-ned for at v�lge mellem de forskellige punkter i en
liste og til at rulle listen..

* Mellemrumstasten for at v�lge et punkt, f.eks. med et flueben.

* _retur_ for at aktivere valgene.

5.5.1. Brug af skallen og visning af log
----------------------------------------

Hvis du er en erfaren Unix- eller Linux-bruger, kan du trykke _venstre
Alt-F2_ for at f� den anden _virtuelle konsol_. Det er den
_Alt_-tast, der sidder til venstre for mellemrumstasten og F2-tasten
samtidig. Dette er et separat vindue, der k�rer en Bourne skal-klon
kaldet `ash'. P� nuv�rende tidspunkt er du startet op fra en ramdisk,
og der er en begr�nset samling Unix-v�rkt�jer til din r�dighed. Du
kan se, hvilke programmer, der er tilg�ngelige, med kommandoen `ls
/bin /sbin /usr/bin /usr/sbin'. Brug menuerne til at udf�re alle de
opgaver, de er i stand til --- skallen og kommandoerne er der kun for
det tilf�lde, at noget g�r galt. Specielt skal du altid bruge
menuerne til at aktivere din swap-partition, da menu-programmet ikke
kan opdage, hvis du har gjort dette fra skallen. Tryk _venstre
Alt-F1_ for at returnere til menuerne. Linux kan h�ndtere helt op til
64 virtuelle konsoller, selvom redningsdisketten kun benytter f� af
disse.

Fejlbeskeder sendes til den tredie virtuelle konsol (kaldet `tty3').
Den kan du n� ved at trykke _venstre Alt-F3_ (hold _Alt_-tasten nede
mens du trykker p� funktionstasten _F3_). Vend tilbage til
`dbootstrap' med _venstre Alt-F1_.

Disse beskeder l�gges ogs� i filen `/var/log/messages'. Efter
installationen kopieres denne log-fil til `/var/log/installer.log' p�
dit nye system.

Under installationen af basissystemet vises detaljerne om udpakning og
ops�tning af pakkerne i `tty4'. Du kan hoppe til denne terminal ved
at trykke _venstre Alt-F4_. Hop tilbage til `dbootstrap' med _venstre
Alt-F1_.

Debootstraps beskeder under udpakning of ops�tning af pakkerne gemmes
ogs� i filen `/target/tmp/debootstrap.log', n�r man installerer via en
seriel konsol.

5.6. "Udgivelsesbem�rkninger"
-----------------------------

Den f�rste sk�rm, `dbootstrap' giver dig, er "Udgivelsesbem�rkninger".
Denne sk�rm viser oplysninger om versionen for det
`boot-floppies'-program, du k�rer, samt en kort pr�sentation af
debianudviklerne.

5.7. "Debian GNU/Linux hovedinstallationsmenu"
----------------------------------------------

M�ske ser du et dialogvindue, der siger "Installationsprogrammet
unders�ger systemets nuv�rende tilstand samt hvilket
installationstrin, der skal udf�res.". P� visse systemer vil du ikke
n� at se det. Dette vindue vises mellem trinnene i hovedmenuen.
Installationsprogrammet `dbootstrap' vil tjekke systemets tilstand
mellem hvert trin. Dette tjek g�r det muligt for dig at genstarte
installationen uden at miste det arbejde, du allerede har gjort, hvis
nu systemet skulle fryse midt under installationsprocessen. Hvis du
bliver n�dt til at genstarte installationen, skal du s�tte dit
tastatur op, genaktivere din swappartition og genmontere de diske, der
allerede er formaterede. Ud over dette, vil alt, hvad du har lavet i
installationssystemet, v�re gemt.

Under hele installationsprocessen vil du se hovedmenuen, "Debian
GNU/Linux hovedinstallationsmenu". Valgene i toppen af menuen �ndres
efterh�nden som du n�r videre i installationen. Phil Hughes skrev i
Linux Journal (http://www.linuxjournal.com/), at man burde kunne l�re
en _kylling_ at installere Debian! Han hentydede til, at
installationsprocessen mest bestod i at _pirke_ til _retur_-tasten.
Installationsmenuens �verste valg er den n�ste handling, du b�r
udf�re, ud fra hvad systemet ved, du allerede har gjort. Det b�r v�re
"N�ste", og peger til n�ste trin i installationen.

5.8. Sidste chance!
-------------------

Fortalte vi dig, at du skulle tage en sikkerhedskopi af dine diske?
Nu er det sidste chance for at sikre dit eksisterende system. Hvis du
ikke har taget sikkerhedskopi af alle dine diske, b�r du fjerne
disketten fra drevet, genstarte systemet og tage sikkerhedskopier.

-------------------------------------------------------------------------------

6. Partitionering til Debian
----------------------------

Menupunktet "Partition�r en harddisk" giver dig en liste over de
diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet.
Du skal oprette mindst �n diskpartition med typen "Linux" (type 83),
og vil nok ogs� have gl�de af en partition af typen "Linux swap" (type
82).

6.1. Valg af partitioner til Debian og disses st�rrelse
-------------------------------------------------------

Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig
selv. Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele
styresystemet, programmer og dine egne filer. De fleste mener, at en
separat swappartition ogs� er en n�dvendighed, selvom det strengt
taget ikke er korrekt. "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det
kan bruge til "virtuel hukommelse". Ved at l�gge swap p� en separat
partition kan Linux bruge den langt mere effektivt. Det er muligt at
tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det
anbefales ikke.

De fleste v�lger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af
partitioner. Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere
mindre partitioner. Den f�rste er sikkerhed. Hvis der sker noget,
der �del�gger filsystemet, vil det normalt kun omfatte �n partition.
S� du beh�ver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis
har lavet) en br�kdel af dit system. Du b�r mindst lave, hvad der
ofte kaldes en "rodpartition". Den indeholder systemets essentielle
komponenter. Hvis andre partitioner bliver �delagt, kan du stadig
starte GNU/Linux op og reparere systemet. Det kan spare dig besv�ret
med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden.

Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afh�nger
i virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til. Forestil dig, at
noget l�ber l�bsk og �der mere og mere diskplads. Hvis processen
tilf�ldigvis har superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille
del af disken til root), kan du pludselig v�re l�bet t�r for
diskplads. Det er meget uheldigt, da styresystemet har brug for
rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting. Problemet beh�ver
ikke engang at v�re opst�et lokalt. For eksempel kan spam-post
sagtens fylde en partition. Ved at bruge flere partitioner kan du
beskytte systemet mod mange af disse problemer. I posteksemplet kan
man --- ved at l�gge `/var/mail' p� sin egen partition --- sikre at
resten af systemet forts�tter med at virke, selvom man f�r meget
spam-post.

Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er
sv�rt i forvejen at vide, hvad dine behov vil v�re. Hvis du g�r en
partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller
konstant skulle flytte tingene rundt for at g�re plads p� den
underdimensionerede partition. Hvis du p� den anden h�nd laver
partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne v�re brugt andre
steder. Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud
ad vinduet?

6.2. Katalogtr�et
-----------------

Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden
(http://www.pathname.com/fhs/) ved navngivning af kataloger og filer.
Denne standard g�r det muligt for programmer at forudsige placeringen
af filer og kataloger. Rodkataloget repr�senteres ganske enkelt ved
en skr�streg `/'. P� rodniveauet indeholder alle Debiansystemer
f�lgende kataloger:

bin Essentielle kommandoprogrammer
boot Statiske filer til opstartsindl�seren
dev Tilgangsfiler til enheder
etc Maskinspecifik systemops�tning
home Brugernes hjemmekataloger
lib Essentielle delte kataloger og kernemoduler
mnt Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt
proc Virtuelt katalog med systemoplysninger
root Hjemmekatalog for root-brugeren
sbin Essentielle systemprogrammer
tmp Midlertidige filer
usr Sekund�rt hierarki
var Flygtige data
opt Yderligere programpakker

Det f�lgende gennemg�r de vigtigste overvejelser i forbindelse med
kataloger og partitioner.

* Rodpartitionen `/' skal altid fysisk indeholde `/etc', `/bin',
`/sbin', `/lib' og `/dev'. Ellers vil du ikke kunne starte op.
Typisk kr�ver rodpartitionen 100 MB, men det kan variere.

* `/usr': alle brugerprogrammer (`/usr/bin'), biblioteker
(`/usr/lib'), dokumentation (`/usr/share/doc'), osv., ligger i
dette katalog. Det er den del af filsystemet, der kr�ver mest
plads. Du b�r give den mindst 500 MB diskplads. Hvis du vil
installere yderligere pakker, b�r du �ge den pladsm�ngde, du
giver dette katalog.

* `/home': alle brugere l�gger deres data i et underkatalog under
dette. St�rrelsen afh�nger af, hvor mange brugere, der vil bruge
systemet samt hvilke filer, der skal gemmes i deres kataloger.
Afh�ngigt af det forventede brug b�r du reservere omkring 100 MB
til hver bruger, men just�r dette tal efter behovet.

* `/var': alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider,
APT's mellemlager etc. vil blive lagt i dette katalog.
St�rrelsen afh�nger i h�j grad af, hvad din computer skal bruges
til, men for de fleste vil det afh�nge af den plads,
pakkeh�ndteringen skal bruge. Hvis du vil udf�re en fuld
installation med stort set alt, hvad Debian har at byde p� p� �n
gang, burde det v�re nok at afs�tte 2 eller 3 gigabyte til
`/var'. Hvis du vil installere i mindre bidder (det vil f.eks.
sige v�rkt�jer efterfulgt af tekst-ting, s� X,...), kan du n�jes
med 300 - 500 MB i `/var'. Hvis harddiskpladsen er sparsom, og
du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til st�rre
opdateringer, kan du klare dig med s� lidt som 30 eller 40 MB i
`/var'.

* `/tmp': hvis et program opretter midlertidige data, vil disse
sandsynligvis blive lagt i `/tmp'. 20-50 MB burde normalt v�re
nok.

6.3. Anbefalet partitioneringsplan
----------------------------------

For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre
enkeltbruger-ops�tninger, er en enkelt `/'-partition (plus swap) nok
det letteste og simpleste. Dog er det muligt at man f�r problemer med
dette med store (20 GB) diske. Grundet begr�nsningerne i ext2's
funktion, b�r du undg� at have enkelte partitioner, der er st�rre end
omkring 6 GB.

P� flerbruger-systemer er det bedst at l�gge `/usr', `/var', `/tmp' og
`/home' p� hver sin partition, adskilt fra `/'-partitionen.

Du f�r muligvis brug for en separat `/usr/local'-partition, hvis du
vil installere mange programmer, der ikke er en del af
Debiandistributionen. Hvis din maskine skal v�re postserver, b�r du
nok g�re `/var/mail' til en separat partition. Oftest er det en god
ide at l�gge `/tmp' p� sin egen partition p� omkring 20 og 50 MB.
Hvis du s�tte en server med masser af brugerkonti op, er det normalt
godt at have en separat, stor `/home'-partition.
Partitionerings-situationen varierer generelt fra computer til
computer afh�ngig af dens form�l.

For meget komplekse systemer b�r du se Multi Disk HOWTO
(http://www.tldp.org/HOWTO/Multi-Disk-HOWTO.html). Den indeholder
dybdeg�ende oplysninger, der mest er af interesse for internetudbydere
og folk, der ops�tter servere.

Der er mange meninger om den bedste st�rrelse af swap-partitionen. En
tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge liges� meget swap
som systemhukommelse. Den b�r i de fleste tilf�lde heller ikke v�re
mindre end 16 MB. Naturligvis er der undtagelser fra disse regler.
Hvis du vil fors�ge at l�se 10.000 samtidige ligninger p� en maskine
med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap.

Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den
maksimale st�rrelse for swappartitioner 2GB (p� Alpha og SPARC64 er
den s� h�j, at den praktisk taget er ubegr�nset). Det burde v�re nok
for n�sten enhver installation. Hvis dine swapkrav er h�jere, b�r du
nok fors�ge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og,
om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler. Kernen vil
afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret
ydelse som resultat.

For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7
GB IDE-drev p� `/dev/hda'. Der er en partition p� 500MB til et andet
styresystem p� `/dev/hda1' (burde have v�ret 200 MB, da det aldrig
bliver brugt). En swappartition p� 32 MB benyttes p� `/dev/hda3', og
resten (omkring 1.2 GB p� `/dev/hda2') er Linuxpartitionen.

Se Partitioning Strategies
(http://www.tldp.org/HOWTO/mini/Partition/partition-5.html#SUBMITTED).
for flere eksempler. Du kan f� en id� om, hvor meget plads de
opgaver, du overvejer at installere, fylder i Section 11.4,
`Opgavernes pladskrav'.

6.4. Enhedsnavne under Linux
----------------------------

Linux-diske og partitionsnavne kan v�re anderledes end i andre
styresystemer. Du skal kende til de navne, Linux bruger, n�r du
opretter og monterer partitioner. Her er den grundl�ggende
navngivning:

* DASD-enheder kaldes"/dev/dasd/xxxx/device", hvor xxxx er
enhedsnummeret i hexadecimal notation. Den kerne, der f�lger med
Debian GNU/Linux bruger devfs, s� enhedspunkterne oprettes og
fjernes automatisk efterh�nden som DASD'er forbindes og fjernes.
Se afsnit 3 i Device Drivers and Installation Commands
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/docu/l390dd08.pdf)
for flere oplysninger om dette.

S/390 diskpartitioner tillader 3 separate partitioner. De bliver
kaldt /dev/dasd/xxxx/part1, /dev/dasd/xxxx/part2 og
/dev/dasd/xxxx/part3.

6.5. Debians partitioneringsprogrammer
--------------------------------------

Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af
Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og
computerarkitekturer. Det f�lgende er en liste over programmer, der
passer til netop din arkitektur.

`fdasd'
S/390's udgave af `fdisk'; l�s fdasd manualside (fdasd.txt) eller
kapitel 13 i Device Drivers and Installation Commands
(http://oss.software.ibm.com/developerworks/opensource/linux390/docu/l390dd08.pdf)
for flere detaljer.

Et af disse programmer vil som standard blive k�rt, n�r du v�lger
"Partition�r en harddisk". Hvis du ikke �nsker standardprogrammet,
kan du afslutte partitioneringsprogrammet og g� til skallen (`tty2')
ved at trykke p� `Alt' og `F2' samtidig og manuelt skrive navnet p�
det program, du vil bruge (og eventuelle parametre). Hop derefter til
"Partition�r en harddisk" i `dbootstrap' og forts�t til n�ste trin.

Hvis du skal have flere end 20 partitioner p� din ide-disk, skal du
oprette enheder for partition nummer 21 og derover. Ellers vil
formatering af partitionen fejle i n�ste trin. Som et eksempel f�lger
her de kommandoer du kan bruge i `tty2' eller under "Udf�r en Skal"
til at tilf�je den n�dvendige enhed, s� den 21'ende partition kan
formateres:

cd /dev
mknod hda21 b 3 21
chgrp disk hda21
chmod 660 hda21

Du vil ikke kune starte dit nye system op, medmindre de n�dvendige
enheder er tilstede p� m�lsystemet. Efter installation af kerne og
moduler, skal f�lgende udf�res:

cd /target/dev
mknod hda21 b 3 21
chgrp disk hda21
chmod 660 hda21

6.6. "Format�r og aktiv�r en swappartition"
-------------------------------------------

Dette vil v�re det n�ste trin, s� snart du har oprettet
diskpartitioner. Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny
swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig
uden en swappartition. Det er altid tilladeligt at genformatere en
swappartition, s� v�lg "Format�r og aktiv�r en swappartition"
medmindre du har helt styr p�, hvad du g�r.

Dette menuvalg vil f�rst give dig et vindue, der hedder "V�lg en
partition at aktivere som swapenhed.". Standardenheden vil normalt
v�re den swappartition, du allerede har sat op. I s� fald skal du
bare trykke _retur_.

Derefter bedes du om at bekr�fte valget, da formateringen �del�gger
alle data p� partitionen. V�lg "Ja", vis det er i orden. Sk�rmen vil
blinke mens formateringsprogrammet k�rer.

Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare
dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 16MB
ram. Hvis du �nsker at g�re dette, skal du v�lge punktet "Klar dig
uden swappartition" i menuen.

6.7. "Format�r en Linuxpartition"
---------------------------------

P� dette tidspunkt vil det n�ste menupunkt v�re "Format�r en
Linuxpartition". Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet
partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg,
der har med din swappartition at g�re.

Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en
tidligere formateret en. Bem�rk, at `dbootstrap' _ikke_ kan opgradere
et gammelt system uden at �del�gge det. Hvis du vil opgradere, kan
Debian normalt opgradere sig selv, s� du beh�ver ikke at bruge
`dbootstrap'. Hj�lp til at opgradere Debian 3.0 findes i
opgraderingsinstruktionerne
(http://www.debian.org/releases/woody/s390/release-notes/).

Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og
bare �nsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket
sletter alle filer). Herudover skal du formatere alle de partitioner,
du oprettede i partitioneringstrinnet. Den eneste grund til at ville
montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede
har udf�rt en del af installationsprocessen og benyttet de samme
installationsdisketter.

V�lg "Format�r en Linuxpartition" for at formatere og montere
`/'-diskpartitionen. Den f�rste partition, du monterer eller
formaterer vil blive monteret som `/' (kaldet roden).

Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2
Linuxkerne-kompatilitet?". Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne
k�re Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere p� dit system, da
filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke underst�ttes af
Linuxkerneversion 2.0.. Hvis du er sikker p�, at du aldrig vil skulle
k�re kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du f� nogle mindre fordele
ved at svare "Nej".

Du vil ogs� blive spurgt om du vil skanne for fejlbeh�ftede blokke
("bad blocks"). Standarden er at springe skanningen over, da den kan
v�re meget tidskr�vende, og moderne diskcontrollere internt opdager og
h�ndterer fejlbeh�ftede blokke. Hvis du er usikker p� din disks
kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok v�re en god
id� at udf�re skanningen.

De n�ste vinduer vil blot bede om bekr�ftelse. Du vil blive bedt om
at bekr�fte handlingen, da formatering destruerer alle data p�
partitionen. Du vil ogs� altid blive oplyst om, at partitionen
monteres som `/', rodpartitionen.[1]

Hvis du har yderligere filsystemer, du �nsker at formatere og montere,
skakl du bruge menupunktet "Alternativ" s� snart du har monteret
`/'-partitionen. Dette er for folk, der har oprettet separate
partitioner for `/boot', `/var', `/usr' eller andre, som b�r
formateres nu.

[1] Teknisk set monteres den som `/target'. F�rst n�r du genstarter
systemet vil dette blive til `/'.

6.8. "Mont�r en tidligere formateret partition"
-----------------------------------------------

Et alternativ til Section 6.7, `"Format�r en Linuxpartition"' er
trinnet "Mont�r en tidligere formateret partition". Brug det, hvis du
vil forts�tte en installation, der blev afbrudt, eller �nsker at
montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder
data, du vil beholde.

Hvis du er ved at installere en diskl�s arbejdsstation, skal du nu
montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server. Angiv
stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks,

<server-navn-eller-IP>:<server-delt-sti>

. Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer.

Hvis du ikke allerede har sat dit netv�rk op som beskrevet i Section
7.6, `"S�t netv�rk op"', vil du blive bedt om dette, hvis du v�lger
NFS-installering.

6.9. Montering af partitioner, der ikke underst�ttes af `dbootstrap'
--------------------------------------------------------------------

I specielle situationer ved `dbootstrap' m�ske ikke, hvordan dine
filsystemer skal monteres (s�vel roden som andre). Hvis du er en
erfaren GNU/Linuxbruger, er det muligt at g� til `tty2' ved at trykke
p� `Alt' og `F2' samtidigt, og manuelt udf�re de kommandoer, der skal
udf�res for at montere den aktuelle partition.

Hvis du monterer en rodpartition til dit nye system, skal du blot
montere den p� `/target', hvorefter du kan g� tilbage til `dbootstrap'
og forts�tte (du kan eventuelt k�re "Vis partitionstabellen" for at f�
`dbootstrap' til at opdatere, hvor langt du er n�et i
installationsprocessen).

For ikke-rodpartitioner vil du blive n�dt til selv at huske at �ndre
den nye `fstab'-fil, s� de bliver monteret, n�r du genstarter
systemet. Vent til filen (`/target/etc/fstab') bliver oprettet af
`dbootstrap', inden du skriver i den.

-------------------------------------------------------------------------------

7. Installation af kernen og basissystemet
------------------------------------------

7.1. "Install�r kerne og driver-moduler"
----------------------------------------

N�ste trin er at installere kernen og kernemodulerne p� dit nye
system.

Du vil f� en menu over enheder, hvorfra du kan installere kernen og
modulerne. Husk, at du kan bruge enhver tilg�ngelig enhed, og at du
ikke er begr�nset til at skulle bruge det samme medie, som du startede
op med (Se Kapitel 4, `Hvordan systemets installationsfiler skaffes').

Bem�rk, at de valgmuligheder, du f�r, afh�nger af hvilket udstyr
`dbootstrap' has fundet. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom,
b�r programmet automatisk g�re det rigtige. Endda uden at sp�rge
hvilken enhed, der skal installeres fra (medmindre du starter op med
`verbose'-parameteren). N�r du bliver bedt om cd-rommen, skal du
l�gge den f�rste cd i drevet.

Hvis du installerer fra et lokalt filsystem, kan du v�lge mellem to
muligheder. V�lg "harddisk", hvis diskpartitionen ikke er monteret
endnu, og "monteret", hvis den er. I begge tilf�lde vil systemet
f�rst kigge efter filer i `dists/woody/main/disks-s390/current'. Hvis
den ikke finder disse filer, vil du blive bedt om at "V�lg
Debianarkiv-sti" --- det er det katalog p� disken, hvor du har lagt de
kr�vede installationsfiler. Hvis du har Debianarkivet spejlet lokalt,
kan du bruge det ved at angive det katalog, hvor det ligger. Det er
ofte i `/archive/debian'. S�danne arkiver karakteriseres ved
katalogstrukturer s�som `debian/dists/woody/main/disks-s390/current'.
Du kan indtaste stien manuelt eller bruge `<...>'-knappen til at
gennemse filsystemtr�et.

Efter valg af medie vil du blive spurgt om det pr�cise katalog, der
indeholder de �nskede filer (som kan afh�nge af din underarkitektur).
Bem�rk, at systemet kan v�re ret f�lsomt over for, at filerne ligger
n�jagtigt p� det sted, der angives, inklusive eventuelle
underkataloger. Se loggen i tty3 (se Section 5.5.1, `Brug af skallen
og visning af log'), hvor `dbootstrap' logger de filplaceringer den
leder i.

Hvis der optr�der en "standard"-mulighed, b�r du bruge den. Ellers
pr�v "liste"-funktionen, hvor `dbootstrap' vil pr�ve at finde filerne
selv (men bem�rk, at det kan tage ret lang tid, hvis du benytter NFS).
Som en sidste udvej kan du "manuelt" angive kataloget.

Hvis du installerer fra disketter, f�r du brug for Rescue Floppy (som
sikkert allerede sidder i drevet) efterfulgt af Driver Floppies.

Hvis du vil installere kernen og modulerne via netv�rk, kan du g�re
dette ved at v�lge "netv�rk" (HTTP) eller "NFS". Dine netkort skal
underst�ttes af standardkernen (se Section 2.5, `Andet udstyr'). Hvis
"NFS"-muligheden ikke optr�der, er du n�dt til at v�lge "Annull�r" og
g� tilbage og v�lge "S�t netv�rk op"-trinnet (se Section 7.6, `"S�t
netv�rk op"'), f�r du returnerer til dette trin.

7.2. NFS
--------

V�lg "NFS" og angiv din NFS-servers navn og sti overfor `dbootstrap'.
Forudsat, at du har lagt aftrykkene til rednings- og
driver-disketterne p� det rigtige sted p� NFS-serveren, skulle disse
filer v�re tilg�ngelige til installation af kerne og moduler.
NFS-filsystemet vil blive monteret under `/instmnt'. V�lg filernes
placering som for "harddisk" eller "monteret".

7.3. Netv�rk
------------

V�lg "netv�rk" og angiv Debianarkivets URL og sti til `dbootstrap'.
Det forvalgte vil normalt virke fint for ethvert officielt
Debian-filspejl, selvom du retter serverdelen. Du kan v�lge at hente
filerne gennem en mellemv�rt (proxy). Angiv blot serveren _...this
sentence isn't finished..._

7.4. NFS-roden
--------------

Hvis du installerer en diskl�s arbejdsstation, b�r du allerede have
sat netv�rket op som beskrevet i Section 7.6, `"S�t netv�rk op"'. Du
skulle nu have muligheden for at installere kernen og modulerne via
NFS. Forts�t med "NFS", som beskrevet ovenfor.

Andre trin kan v�re p�kr�vet for andre installationsmedier.

7.5. "S�t enheds-drivermoduler op"
----------------------------------

V�lg menupunktet "S�t enheds-drivermoduler op" for at s�tte
enhedsdriverne op, dvs. kernemodulerne.

F�rst vil du blive spurgt, om du vil indl�se yderligere kernemoduler
fra en producents diskette. De fleste kan springe dette trin over, da
det kun kan bruges, hvis der kr�ves lukkede eller ikke-standard
moduler til dit udstyr (for eksempel til en bestemt SCSI-controller).
Den vil lede efter modulerne p� disketten p� placeringer som
`/lib/modules/diverse' (hvor <diverse> kan v�re ethvert underkatalog
med kategorier af kernemoduler). Alle fundne filer vil blive kopieret
til den disk, du installerer til, s� de kan blive sat op i n�ste trin.

Derefter vil programmet `modconf' blive k�rt. Det er et simpelt
program, der viser kategorier af kernemoduler og lader dig gennemg� de
forskellige kategorier, s� du kan udv�lge de moduler, du vil
installere.

Vi anbefaler, at du _kun_ s�tter de enheder op, der kr�ves for at
installationsprocessen, og ikke i forvejen er fundet af kernen. Mange
beh�ver slet ikke at s�tte kernemodulerne op.

For eksempel kan du v�re n�dt til eksplicit at indl�se et netkorts
driver fra `net'-sektionen, en SCSI-disk-driver fra `scsi'-sektionen
eller en driver til en speciel cd-rom fra `cdrom'-sektionen. De
enheder du s�tter op, vil blive indl�st automatisk, hver gang dit
system starter op.

Visse moduler kr�ver angivelse af parametre. For at se hvilke
parametre, der er relevante, m� du tjekke dokumentationen for den
aktuelle kernedriver.

Ogs� efter, at systemet er installeret, kan du s�tte dine moduler op
igen med programmet `modconf'.

7.6. "S�t netv�rk op"
---------------------

Hvis installationssystemet ikke finder et netkort, vil det give dig
sk�rmen "Angiv v�rtsnavn". Selv hvis du ikke har et netv�rk, eller
din netforbindelse er midlertidig (f.eks. en modemforbindelse), skal
din maskine have et navn.

Hvis installationssystemet derimod finder et netkort, vil den sende
dig til trinnet "S�t netv�rk op". Hvis systemet ikke lader dig k�re
dette trin, er det fordi det ikke kan finde nogen netkort p� dit
system. Hvis du har et netkort, betyder dette, at du nok sprang over
ops�tningen af netv�rksenheden tilbage i Section 7.5, `"S�t
enheds-drivermoduler op"'. Hop tilbage til det trin og se efter
`net'-enheder.

Hvis systemet har fundet mere end �t netkort, n�r du kommer til "S�t
netv�rk op"-trinnet, vil det bede dig v�lge, hvilken enhed, du �nsker
at s�tte op. Du kan p� dette tidspunkt kun s�tte �n op. Efter
installationen kan du s�tte yderligere netkort op --- se man-siden
interfaces(5).

Derefter vil `dbootstrap' sp�rge dig, om du vil bruge en DHCP- eller
BOOTP-server til at s�tte netv�rket op. Hvis du kan, b�r du sige
"Ja", da du s� kan springe resten af dette afsnit over. Forh�bentlig
f�r du svaret "Ops�tning af netv�rket med DHCP/BOOTP lykkedes.".
Spring frem til Section 7.7, `"Install�r basissystem"'. Hvis
ops�tningen mislykkes, s� pr�v at tjekke kablerne eller kig p� loggen
i tty3. Ellers kan du forts�tte ops�tningen af netv�rket manuelt.

For manuelt at s�tte netv�rket op, vil `dbootstrap' stille nogle
sp�rgsm�l om dit netv�rk. Udfyld svarene fra Section 3.3,
`Oplysninger, du f�r brug for'. Systemet vil derefter opsummere dine
netv�rksoplysninger og bede dig bekr�fte disse. Herefter skal du
angive det netkort, din prim�re netforbindelse benytter. Normalt vil
det v�re "eth0" (den f�rste ethernet-enhed).

Et par tekniske detaljer, som du m�ske, m�ske ikke, vil have gl�de af:
Programmet antager, at netv�rkets IP-adresse er det bitvist OG af dit
systems IP-adresse og din netmaske. Det vil g�tte
rundsendings-adressen (eng: "Broadcast Address") som bitvist ELLER
mellem systemets IP-adresse og den bitvise negation af netmasken. Det
vil g�tte p�, at dit adgangspunkt (eng: "gateway) ogs� er din
DNS-server. Brug systemets g�t, hvis du ikke kan finde svarene selv
--- du kan �ndre dem s� snart systemet er installeret ved at rette i
filen `/etc/network/interfaces'. Alternativt kan du installere pakken
`etherconf', som vil lede dig gennem netv�rksops�tningen.

7.7. "Install�r basissystem"
----------------------------

Det n�ste trin er installationen af basissystemet. Basissystemet er
en minimal samling pakker, der udg�r et fungerende, simpelt,
selvst�ndigt system. Det fylder mindre end 70MB.

Under trinnet "Install�r basissystem" vil du f� valget mellem enheder,
du kan installere basissystemet fra, hvis du ikke installerer fra en
cd-rom. Hvis du installerer fra en officiel cd-rom, vil du ganske
enkelt blive bedt om at inds�tte den.

Hvis du installerer basissystemet over netv�rket, skal du vide at
nogle af trinnene kan tage ganske lang tid, og man kan ikke altid
tydeligt se fremgangen. Specielt kan systemet virke frosset under
indl�sningen af `Packages.gz' i starten og installationen af basis- og
essentielle pakker. Giv dem god tid. Du kan bruge `df -h' i konsol 2
til at overbevise dig selv om, at disken rent faktisk �ndrer indhold.

Hvis systemet derimod l�ses med det samme, mens det henter en fil
kaldet`Release', kan du godt g� ud fra, at netv�rksarkivet ikke blev
fundet, eller at der er et problem med det.

Hvis du installerer basissystemet fra harddisken skal du bare henvise
installationsprogrammet til placeringen af `basedebs.tar' p� samme
m�de som n�r du installerer kernen og modulerne.

-------------------------------------------------------------------------------

8. Opstart af dit nye Debiansystem
----------------------------------

8.1. "G�r systemet opstartbart"
-------------------------------

Opstartsindl�seren for S/390 er "zipl". `ZIPL' svarer i ops�tning og
brug til `LILO' med enkelte undtagelser. Se "LINUX for S/390 Device
Drivers and Installation Commands" p� IBMs developerWorks-webside,
hvis du vil vide mere om `ZIPL'.

8.2. Sandhedens �jeblik
-----------------------

Din computers f�rste opstart p� egen h�nd kaldes af
elektronikingeni�rer r�gtesten (eng: "the smoke test"). V�lg
menupunktet "Genstart systemet", som vil stoppe systemet fordi
genstart ikke underst�ttes af S/390 i dette tilf�lde. Du skal
derefter 'IPL'-e GNU/Linux fra den DASD, du valgte til rodfilsystemet
under installationens f�rste trin.

Debian b�r starte op, og du f�r de samme beskeder, som da du f�rst
startede installationssystemet op, efterfulgt af nogle nye beskeder.

8.3. Debians basisops�tning efter opstart.
------------------------------------------

Efter opstarten vil du blive bedt om at f�rdigg�re ops�tningen af dit
grundl�ggende system, og derefter v�lge, hvilke yderligere pakker, du
vil installere. Programmet, der leder dig gennem denne proces, hedder
`base-config'. Hvis du engang �nsker at k�re `base-config' igen, kan
du k�re `base-config' som root.

8.4. Ops�tning af tidszone
--------------------------

F�rst vil du blive bedt om at angive din tidszone. Efter du har valgt
mellem lokal og GMT-maskinurstid, skal du v�lge hvilken region og
derefter en by indenfor regionen, som har samme tidszone, som dig
selv. Under disse valg kan du taste et enkelt bogstav for at g� ned
til de valgmuligheder med det begyndelsesbogstav.

Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke f�r brug for NIS og bekymrer
dig ekstra meget om sikkerhed p� denne maskine kan du v�lge "Ja".

8.5. MD5-adgangskoder
---------------------

Derefter vil du blive spurgt, om du vil installere MD5-adgangskoder.
Det er en alternativ m�de at gemme adgangskoder p� din computer, som
er mere sikker end den almindelige metode (kaldet "crypt").

Standardsvaret er "Nej", men hvis du ikke skal bruge
NIS-underst�ttelse og prioriterer sikkerhed h�jt p� maskinen, kan du
sige "Ja".

8.6. Skyggeadgangskoder ("Shadow Passwords")
--------------------------------------------

Medmindre du sagde "Ja" til MD5-adgangskoder vil systemet sp�rge, om
du vil aktivere skyggeadgangskoder. Det er et system, der g�r dit
GNU/Linuxsystem en smule mere sikkert. P� et system uden
skyggeadgangskoder gemmes adgangskoderne i filen `/etc/passwd', som
alle brugere har l�seadgang til, fordi den indeholder vitale
brugeroplysninger. For eksempel fort�ller den, hvordan man oms�tter
et numerisk bruger-ID til login-navne. Derfor kan en ondsindet person
hente denne fil og angribe den med en udt�mmende s�gning (dvs. k�re
en automatiseret afpr�vning af alle mulige adgangskoder) med den, i et
fors�g p� at finde nogle af adgangkoderne.

Hvis du aktiverer skyggeadgangskoder, vil adgangskoderne i stedet
blive gemt i filen `/etc/shadow', som kun kan l�ses og skrives til af
root, samt l�ses af gruppen shadow. Derfor anbefaler vi, at du
aktiverer skyggeadgangskoder.

Genops�tning af skyggeadgangskodesystemet kan g�res til hver en tid
med programmet `shadowconfig'. Efter installation kan du finde flere
oplysninger i filen `/usr/share/doc/passwd/README.debian.gz'.

8.7. Angiv root-adgangskode
---------------------------

_root_-kontoen kaldes ogs� _superbruger_ eller _systemadministrator_.
Det er dette login, der omg�r alle sikkerhedsforanstaltninger p� dit
system. Root-kontoen b�r kun bruges til at udf�re
systemadministration og kun bruges til s� lidt som muligt.

Enhver adgangkode du laver skal indeholde mellem 6 og 8 tegn, og b�r
indeholde b�de store og sm� bogstaver s�vel som tegns�tningstegn. V�r
ekstra omhyggelig, n�r du angiver root's adgangskode, da det er s�
magtfuld en konto. Undg� ord, der st�r i ordbogen eller private
oplysninger, der kan blive g�ttet.

Hvis der nogensinde er nogen, der siger at de skal bruge din
root-adgangskode, skal du v�re ekstremt forsigtig. Du b�r normalt
aldrig give din root-konto v�k medmindre du administrerer en enkelt
maskine sammen med flere andre administratorer.

8.8. Opret en almindelig bruger
-------------------------------

Systemet vil nu sp�rge dig om du vil oprette en normal brugerkonto.
Denne konto b�r v�re din personlige standardkonto. Du b�r _ikke_
bruge root-kontoen til dagligt brug eller som din almindelige konto.

Hvorfor ikke? Tja, en grund til ikke at bruge root's privilegier er,
at det er ret let at lave permanente skader som root. En anden grund
er, at du kan blive lokket til at k�re et _trojansk hest_-program ---
det vil sige et program, der udnytter din superbruger-magt til at
kompromittere dit systems sikkerhed bag din ryg. Enhver god bog om
Unix-systemadministration vil d�kke dette emne i detaljer --- tag og
l�s s�dan en, hvis det er nyt for dig.

Navngiv brugerkontoen som du har lyst. Hvis dit navn er Peter Jensen,
kan du f.eks. bruge "jensen", "peter", "pjensen" eller "pj". Du vil
ogs� blive bedt om brugerens fulde navn og, som f�r, om en
adgangskode.

Hvis du p� et senere tidspunkt vil oprette en anden konto, kan du
bruge kommandoen `adduser'.

Du skal oprette en brugekonto p� S/390, hvis du vil logge p� via
netv�rket med telnet. Telnet-serveren tillader ikke at root logger p�
i Debians standardops�tning. Du kan dog bruge ssh (Secure SHell) til
at logge p� som root udefra, men det anbefales ikke.

8.9. Ops�tning af APT
---------------------

Den metode, de fleste bruger til at installere pakker p� deres system
er med et program kaldet `apt-get' fra pakken `apt'.[1] APT skal
s�ttes op, s� det ved hvorfra det kan hente pakker. Hj�lpeprogrammet
`apt-setup' vil hj�lpe dig med dette.

N�ste trin i din ops�tning er at fort�lle APT, hvor andre Debianpakker
kan hentes. Bem�rk, at du kan g�re dette igen senere ved at k�re
`apt-setup' eller manuelt redigere filen `/etc/apt/sources.list'.

Hvis du starter op fra en officiel cd-rom, vil den uden videre blive
sat op som en apt-kilde uden sp�rgsm�l. Du vil bem�rke dette, fordi
du vil se, at cd-rommen bliver skannet, hvorefter programmet sp�rger,
om du vil s�tte flere cd-rommer op. Hvis du har flere Debian-cd'er
--- det vil de fleste have --- skal du skanne dem alle en ad gangen.

Brugere uden officielle cd-rommer vil blive tilbudt en lang r�kke
valgmuligheder for, hvordan Debianpakker kan tilg�s: FTP, HTTP, cd-rom
eller et lokalt filsystem. For cd-rom-brugere kan du n� til dette
trin ved ganske enkelt at bede om at tilf�je endnu en kilde.

Du skal vide, at det er helt i orden at have flere forskellige
APT-kilder, selv for det samme Debianarkiv. `apt-get' vil automatisk
v�lge pakken med det h�jeste versionsnummer, hvis det f�r valget
mellem flere. Eller, for eksempel, v�lge en cd-rom-kilde frem for
HTTP, hvis samme version kan hentes fra begge steder. Det er dog ikke
nogen god id� at tilf�je un�dige APT-kilder, da det vil sl�ve
processen med at tjekke netv�rksarkiverne for nye versioner.

[1] Bem�rk, at det program, der i sidste ende installerer pakkerne, hedder
`dpkg'. Denne pakke er dog mere et lavniveau-v�rkt�j. `apt-get' vil
k�re `dpkg' for dig. Det ligger ogs� p� et h�jere niveau, da det ved,
hvordan det skal installere andre pakker, der kr�ves af den pakke, du
fors�ger at installere, samt hvordan man henter pakkerne fra din cd,
netv�rket eller andre steder.

8.9.1. Ops�tning af netv�rkspakkekilder
---------------------------------------

Hvis du vil installere resten af dit system via netv�rket, er
"http"-kilder det mest almindelige valg. "ftp"-kilder kan ogs�
bruges, men er lidt langsommere til at etablere forbindelsen.

Herefter vil du blive spurgt, om du vil have non-free programmer. Det
hentyder til kommercielle programmer, hvis licens ikke passer med
Debians retningslinjer for frit programmel
(http://www.debian.org/social_contract#guidelines). Det er helt fint
at svare "Ja", men du skal v�re forsigtig med at installere s�dan
nogle programmer, da du skal sikre dig, at du bruger dem i
overensstemmelse med deres respektive licenser.

N�ste trin under ops�tningen af netv�rkspakkekilder er at fort�lle
`apt-setup', hvilket land, du bor i. Svaret bruges til at bestemme,
hvilket officielt Debianfilspejl, du bliver forbundet til. Afh�ngigt
af, hvilket land du v�lger, vil du f� en liste med forskellige
maskiner. Du kan godt v�lge den �verste, men alle burde virke.

Hvis du installerer via HTTP, vil du blive bedt om at angive din
proxy-server. Dette kr�ves nogle gange, hvis man sidder bag brandmure
p� firmanetv�rk o.lign.

Endelig vil din nye netv�rkspakkekilde blive afpr�vet. Hvis alt g�r
godt, vil du blive spurgt, om du vil g�re det hele igen med en anden
kilde.

8.10. Pakkeinstallation: Simpel eller avanceret
-----------------------------------------------

Herefter vil du blive spurgt om du vil installere pakkerne p� den
enkle m�de eller den mere avancerede og fintmaskede. Vi anbefaler, at
du starter med den simple, da du altid kan k�re den mere avancerede p�
et andet tidspunkt.

Du skal vide, at `base-config' blot starter programmet `tasksel' for
den simple pakkeinstallation. Den avancerede pakkeinstallation bruger
programmet `dselect'. Begge programmerne kan k�res til hver en tid
efter installationen for at installere flere pakker. Hvis du �nsker
en bestemt, individuel pakke efter installationen er f�rdig, kan du
bare k�re `apt-get install <pakke>', hvor <pakke> er navnet p� den
pakke, du vil have.

8.11. Simpelt pakkevalg --- opgavepakke-installationsprogrammet
---------------------------------------------------------------

Hvis du v�lger "simpel" installation, vil du blive lagt i h�nderne p�
opgavepakke-installationsprogrammet (`tasksel'). Den giver dig valget
mellem en r�kke foruddefinerede, samlede opgavepakker fra Debian. Du
kunne ogs� v�lge pakkerne �n efter �n. Det kan g�res med programmet
`dselect', som beskrives herunder. Men det kan v�re en omfattende
opgave med de omkring 8100 pakker, Debian indeholder!

S� du har muligheden for at v�lge _opgavepakker_ f�rst, og senere
tilf�je flere individuelle pakker. Disse "opgavepakker" repr�senterer
groft sagt en r�kke forskellige opgaver eller ting, du vil kunne g�re
med din computer, s�som 'skrivebordsmilj�', 'udvikling i C' eller
'filserver'.

For hver opgavepakke kan du markere den og v�lge "opgavepakke info"
for at se flere oplysninger om den. Det vil vise dig en uddybende
beskrivelse og en liste over de Debianpakker, der installeres af denne
opgavepakke. Du kan se en liste over de omtrentlige st�rrelser af de
forskellige opgaver i Section 11.4, `Opgavernes pladskrav'.

V�lg "Afslut", n�r du har valgt dine opgavepakker. Nu vil `apt-get'
installere de opgavepakker, du har udvalgt. Hvis du overhovedet ikke
valgte nogle opgavepakker, vil alle pakker med prioriteten standard,
vigtig eller kr�vet blive installeret. Det er det samme som at k�re
'tasksel -s', og kr�ver for tiden, at der hentes omkring 37MB fra
arkiverne. Du vil blive oplyst om det samlede antal pakker, der vil
blive installeret, samt hvor mange kilobyte pakker, der eventuelt skal
hentes over nettet.

Ud af de 8100 pakker, der er i Debian, er kun en lille del d�kket af
opgavepakke-installationsprogrammets opgavepakker. For at f�
oplysninger om flere pakker, kan du bruge `apt-cache search
<s�gestreng>' med en given s�gestreng (se manualsiden for
apt-cache(8)), eller k�re `dselect' som beskrevet herunder.

8.12. Avanceret pakkevalg med `dselect'
---------------------------------------

Hvis du valgt "avanceret" pakkevalg, vil du blive f�rt til programmet
`dselect'. dselect-rundturen (dselect-beginner.da.html) er p�kr�vet
l�sning f�r du k�rer `dselect'. `dselect' g�r det muligt for dig at
v�lge _pakker_, der skal installeres p� dit system. Du skal v�re
superbruger (root), n�r du k�rer det.

8.13. Sp�rgsm�l under installationen
------------------------------------

De pakker, du udvalgte med enten `tasksel' eller `dselect' udpakkes og
installeres et efter et af programmerne `apt-get' og `dpkg'. S�fremt
et bestem program har brug for oplysninger af brugeren, vil det sp�rge
dig under denne proces. M�ske vil du ogs� holde �je med uddata under
processen for at se eventuelle installationsfejl (selvom du alligevel
vil blive bedt om at bekr�fte fejl, der forhindrer en pakke i at blive
installeret).

8.14. Log ind
-------------

Efter du har installeret pakkerne vil du f� login-prompten. Log ind
med det personlige brugernavn og adgangskode, du valgte. Dit system
er nu klart til brug.

Hvis du er en ny bruger, vil du muligvis g� p� opdagelse i
dokumentationen, som allerede er installeret p� dit system. Der er
adskillige dokumentationssystemer. Der arbejdes p� at integrere de
forskellige typer af dokumentation. Her er et par steder at starte.

Dokumentationen, der f�lger med de programmer, du har installeret,
ligger under `/usr/share/doc/', i et underkatalog der er opkaldt efter
programmet. For eksempel ligger `apt''s brugerh�ndbog, der beskriver
hvordan du installerer andre programmer p� dit system, i
`/usr/share/doc/apt/guide.html/index.html'.

Derudover er der nogle specielle kataloger i
`/usr/share/doc/'-hierakiet. Linux HOWTO'er installeres i .gz-format
i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/' og
`/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/'. `/usr/share/doc/HTML/index.html'
indeholder et indeks over den dokumentation, der er installeret af
`dhelp'.

En let m�de at l�se disse dokumenter p� er at udf�re `cd
/usr/share/doc/', og skrive `lynx' efterfulgt af et mellemrum og et
punktum (punktummet st�r for det aktuelle katalog).

Du kan ogs� skrive `info (kommando)' eller `man (kommando)' for at se
dokumentationen for de fleste af de kommandoer, der er tilg�ngelige
fra kommandoprompten. Ved at skrive `help' vil du f� vist hj�lp til
skal-kommandoer. Og ved at skrive en kommando efterfulgt af `--help'
vil du normalt f� et kort sammendrag over brug af kommandoen. Hvis
kommandoens resultater ruller ud over toppen af sk�rmen, kan du
tilf�je `| more' efter kommandoen. Det vil f� resultaterne til at
vente f�r det ruller ud over sk�rmen. For at f� en liste over alle
kommandoer, der starter med et bestemt bogstav, kan du skrive
bogstavet efterfulgt af to tabulatorer.

Der findes en mere komplet introduktion til Debian og GNU/Linux p�
`/usr/share/doc/debian-guide/html/noframes/index.html'.

-------------------------------------------------------------------------------

9. N�ste skridt og hvordan man kommer videre
--------------------------------------------

9.1. Hvis Unix er nyt for dig
-----------------------------

Hvis Unix er nyt for dig, burde du nok k�be nogle b�ger om emnet og
l�se dem. Unix OSS
(ftp://rtfm.mit.edu/pub/usenet/news.answers/unix-faq/faq/) har masser
af henvisninger til b�ger og nyhedsgrupper, der kan hj�lpe dig. Du
kan ogs� tjekke den Brugervenlige Unix OSS
(http://www.camelcity.com/~noel/usenet/cuuf-FAQ.htm).

L�s i�vrigt den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk).

Den danske Linuxbrugergruppe, Sk�ne Sj�lland Linux User Group, SSLUG
(http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling b�ger om
Linux. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side
(http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller k�be
en trykt udgave.

Linux er en Unix-implementering. Linux Dokumentationsproject (LDP)
(http://www.tldp.org/) har samlet en masse guider (HOWTOs) og netb�ger
om Linux. De fleste af disse dokumenter kan installeres lokalt. Du
skal blot installere pakken `doc-linux-html' (HTML-versioner) eller
`doc-linux-text' (ASCII-versioner). Herefter ligger materialet i
`/usr/share/doc/HOWTO'. Internationale udgaver af visse LDP HOWTO'er
findes ogs� som Debian-pakker.

Debianspecifikke oplysninger beskrives herunder.

9.2. Nedlukning af systemet
---------------------------

Nedlukning af et Linuxsystem m� ikke foreg� med 'reset'-knappen p� din
computer eller ved blot at slukke for str�mmen. Linux skal lukkes
kontrolleret, ellers kan du miste filer og f� skader i filsystemet.
Du kan bruge tastkombinationen Ctrl-Alt-Del . Du kan ogs� logge p�
som root og skrive `shutdown -h now', `reboot' eller `halt'.

9.3. Overblik over Debian
-------------------------

Debian afviger noget fra andre distributioner. Selvom du kender Linux
fra andre distributioner, er der visse ting, du b�r vide om Debian for
at kunne beholde dit system i god stand. Dette kapitel giver dig et
overblik. Det er ikke ment som en vejledning i, hvordan man bruger
Debian, blot en hurtig fornemmelse af systemet for den meget travle.

9.3.1. Debians pakkesystem
--------------------------

Det vigtigste at kende til er Debians pakkesystem. En stor del af dit
system b�r betrages som v�rende under pakkesystemets kontrol. Det
omfatter:

* `/usr' (undtagen `/usr/local')

* `/var' (`/var/local' har du selv kontrol over)

* `/bin'

* `/sbin'

* `/lib'

Hvis du for eksempel erstatter `/usr/bin/perl', vil det i f�rste
omgang fungere udm�rket, men n�r du senere opgraderer din
`perl'-pakke, vil den fil, du placerede der blive erstattet. Indviede
kan komme uden om dette problem ved at s�tte pakker i bero ("hold")
med `dselect'.

En af de bedste installationsmetoder er apt. Du kan bruge den fra
dselect eller benytte kommandolinje-versionen direkte (man apt-get).
Bem�rk, at apt ogs� tillader, at du blander main
(hoveddistributionen), contrib (bidrag) og non-free (ikke-frie)
programmer, Dermed kan du have eksport-begr�nsede pakker sammen med
standard-udgaver.

9.3.2. H�ndtering af programversioner
-------------------------------------

Alternative udgaver af programmer h�ndteres af update-alternatives.
Hvis du vedligeholder flere versioner af dine programmer, b�r du l�se
manualsiden for update-alternatives.

9.3.3. Cron-opgaveh�ndtering
----------------------------

Alle opgaver, der h�rer under systemadministratoren b�r ligge i
`/etc', da de skal betragtes som ops�tningsfiler. Hvis du har en
root-cron-opgave, der skal udf�res dagligt, ugentligt eller dagligt,
b�r du l�gge dem i `/etc/cron.{daily,weekly,monthly}'. Opgaver heri
aktiveres fra `/etc/crontab', og vil blive udf�rt i alfabetisk
r�kkef�lge et efter et.

Har du p� den anden side en cron-opgave, der skal (a) udf�res af en
bestemt bruger eller skal (b) udf�res p� bestemte tidspunkter eller
med specielle tidsintervaller, kan du enten bruge `/etc/crontab' eller
(bedre) `/etc/cron.d/whatever'. Disse filer har ogs� et ekstra felt,
det g�r det muligt at angive, hvilken bruger opgaven skal udf�res
under.

I alle tilf�lde kan du blot redigere filerne. Cron vil bem�rke dem
automatisk. Du skal ikke give nogen kommando. Flere oplysninger kan
findes i cron(8), crontab(5) og `/usr/share/doc/cron/README.Debian'.

9.4. Videre l�sning og information
----------------------------------

Hvis du skal bruge oplysninger om et bestemt program, b�r du starte
med at pr�ve at k�re `man <program>' eller `info <program>'.

Der er ogs� masser af nyttig dokumentation i `/usr/share/doc'.
Specielt indeholder `/usr/share/doc/HOWTO' og `/usr/share/doc/FAQ' en
masse interessante oplysninger. Se, hvordan du rapporterer fejl i
`/usr/share/doc/debian/bug*'. Debianspecifikke emner for et bestemt
program kan du finde under `/usr/share/doc/(pakkenavn)/README.Debian'.

Debians hjemmeside (http://www.debian.org/) indeholder store m�ngder
dokumentation om Debian. Se specielt Debian OSS
(http://www.debian.org/doc/FAQ/) og Debians postliste-arkiver
(http://lists.debian.org/). Debiansamfundet giver indbyrdes hj�lp og
st�tte. Se hvordan du abonnerer p� Debianpostlister p�
Postliste-abonnement
(http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-siden.

9.5. Overs�ttelse af en ny kerne
--------------------------------

Hvorfor skulle nogen �nske at overs�tte en ny kerne? Det er ofte ikke
n�dvendigt, da standardkernen, der f�lger med Debian kan h�ndtere de
fleste ops�tninger. Dog kan det v�re nyttigt at overs�tte en ny kerne
for at:

* h�ndtere specielle maskinkrav, eller konflikter mellem udstyret
og de medf�lgende kerner

* udnytte udstyr eller muligheder, der ikke er medtaget i
standardkernen, s�som APM eller SMP

* optimere kernen ved at fjerne ubenyttede drivere for at opn� en
hurtigere opstart.

* bruge muligheder i kernen, der ikke underst�ttes af
standardkernen (s�som brandmure).

* k�re en opdateret udviklingskerne

* imponere dine venner, pr�ve nye ting

9.5.1. H�ndtering af kerneaftryk
--------------------------------

V�r ikke bange for at pr�ve at overs�tte kernen. Det er sjovt og
frugtbart.

For at overs�tte en kerne p� Debians m�de, skal du bruge disse pakker:
`kernel-package', `kernel-source-2.4.17' (den nyeste version i
skrivende stund), `fakeroot' og et par andre, der sikkert allerede er
installeret (se hele listen i
`/usr/share/doc/kernel-package/README.gz').

P� denne m�de vil du f� en .deb ud af din kerne-kildekode og, hvis du
har ikke-standard moduler, ogs� lave en tilpasset afh�ngig .deb af
disse. Det er en bedre m�de at h�ndtere kerneaftryk p�; `/boot' vil
indeholde kernen, System.map og en log over den aktive ops�tningsfil.

Bem�rk, at du ikke er _n�dt_ til at overs�tte din kerne p� Debians
m�de, men vi synes, at det rent faktisk g�r det nemmere og sikrere at
bruge pakkesystemet til at h�ndtere din kerne. Faktisk kan du hente
kildekoden direkte fra Linus fremfor `kernel-source-2.4.17', og stadig
bruge `kernel-package'-overs�ttelsesmetoden. Selvom 2.4.17-kernen
stadig bruges i Woody under installationen, f�s nyere 2.4-kerner som
kerneaftryk.

Bem�rk ogs�, at den fulde dokumentation om brugen af `kernel-package'
ligger i `/usr/share/doc/kernel-package'. Dette kapitel giver kun en
kort introduktion.

Vi vil herefter g� ud fra, at din kerne-kildekode ligger i
`/usr/local/src', og at din kerneversion er 2.4.17. Opret et katalog
under `/usr/local/src' som root og ret ejeren af dette katalog til din
almindelige ikke-root-konto. G� til det katalog, hvor du vil udpakke
kerne-kildekoden (`cd /usr/local/src'), og udpak --- som ikke-root ---
kildekoden (`tar xIf /usr/src/kernel-source-2.4.17.tar.bz2'), og skift
katalog til dette (`cd kernel-source-2.4.17/'). Nu kan du s�tte
kernen op. Hvis X11 er installeret, g�res dette med `make xconfig',
ellers bruges `make menuconfig' (dette kr�ver pakken `ncurses-dev').
Giv dig tid til at l�se sk�rmhj�lpen grundigt. N�r du er i tvivl, er
det typisk det sikreste at medtage den enheds-driver (den
programstump, der h�ndterer maskindelene, s�som netkort,
SCSI-controllere o.s.v.), du er i tvivl om. Advarsel: andre
indstillinger, der ikke vedr�rer bestemte maskindele, b�r bevare
standardindstillingen, hvis du ikke forst�r dem. Glem ikke at v�lge
"Kernel module loader" under "Loadable module support" (dette valg er
ikke gjort i standardindstillingen). Uden dette, vil du f� problemer
med din Debianinstallation.

Rens kildekode-tr�et og nulstil `kernel-package'-indstillingerne.
Dette g�res med `make-kpkg clean'.

Overs�t derefter kernen: `fakeroot make-kpkg --revision=custom.1.0
kernel_image'. Versionsnummeret "1.0" kan �ndres efter �nske. Det er
blot et versionnummer, som du selv kan bruge til at holde styr p� dine
oversatte kerner. Du kan ligeledes �ndre "custom" til ethvert andet
ord (f.eks. et maskinnavn). Kerneovers�ttelsen kan tage en hel del
tid, afh�ngig af, hvor kraftig din maskine er.

N�r overs�ttelsen er afsluttet, kan du installere din hjemmebyggede
kerne som enhver anden pakke. K�r `dpkg -i
../kernel-image-2.4.17-<underarkt>_custom.1.0_s390.deb' som root.
<underarkt>-delen er en valgfri underarkitektur, afh�ngig af, hvilke
kerneindstillinger, du har valgt. `dpkg -i kernel-image...' vil
installere kernen sammen med nogle andre, gode st�ttefiler. For
eksempel vil `System.map' blive installeret korrekt (nyttigt til af
fejlfinde en kerne), og`/boot/config-2.4.17' vil indeholde dine
aktuelle kerneindstillinger. Din nye pakke `kernel-image-2.4.17' er
ogs� klog nok til automatisk at benytte din platforms opstartsindl�ser
til at opdatere dine opstartsindstillinger, s� du kan starte op uden
at k�re opstartsindl�seren. Hvis du har lavet en modul-pakke ---
f.eks. hvis du har PCMCIA --- skal du ogs� installere denne pakke.

Nu er det tid at genstarte systemet: L�s enhver advarsel, ovenst�ende
trin m�tte have givet grundigt, og k�r s� `shutdown -r now'.

Flere oplysninger om `kernel-package' ligger i
`/usr/share/doc/kernel-package'.

-------------------------------------------------------------------------------

10. Tekniske oplysninger om opstartsdisketterne
-----------------------------------------------

10.1. Kildetekst
----------------

Pakken `boot-floppies' indeholder hele kildeteksten og dokumentationen
til opstartsdisketterne.

10.2. Redningsdisketten
-----------------------

Redningsdisketten har et Ext2-filsystem (eller et FAT-filsystem
afh�ngigt af din arkitektur), s� du b�r v�re i stand til at tilg� den
fra alt, hvad der kan montere Ext2- eller FAT-diske. Linuxkernen er i
filen `linux.bin'. Filen `root.bin' er et `gzip'-komprimeret
disketteaftryk af et 1.4MB Minix- eller Ext2-filsystem, og vil blive
indl�st til ramdisken og brugt som rodfilsystem.

10.3. Udskiftning af kernen p� redningsdisketten
------------------------------------------------

Hvis du finder det n�dvendigt at erstatte kernen p� redningsdisketten,
skal du s�tte din nye kerne op med de n�dvendige funktioner indbygget
--- ikke som moduler:

* Ramdisk-underst�ttelse (`CONFIG_BLK_DEV_RAM')

* Initial ramdisk-underst�ttelse (initrd) (`CONFIG_BLK_DEV_INITRD')

* Kerneunderst�ttelse af ELF-programmer (`CONFIG_BINFMT_ELF')

* Loopenheds-underst�ttelse (`CONFIG_BLK_DEV_LOOP')

* Filsystemerne FAT, Minix og Ext2 (nogle arkitekturer beh�ver ikke
FAT og/eller Minix --- se kildeteksten)

* Socket-filtrering til DHCP (`CONFIG_FILTER')

* Pakke-socket, ogs� til DHCP (`CONFIG_PACKET')

* Unix dom�ne-sockets til systemlogning (`CONFIG_UNIX')

S�rg for at `CONFIG_DEVFS' ikke er valgt til i din kerne;
Installationsprogrammet er ikke kompatibelt med `CONFIG_DEVFS'.

Du skal ogs� erstatte filen `modules.tgz' p� driverdisketterne. Denne
fil indeholder ganske enkelt et `gzip'-komprimeret tar-arkiv med
`/lib/modules/<kernel-version>', opret den fra rodfilsystemet, s� den
fulde sti medtages i tar-filen.

-------------------------------------------------------------------------------

11. Bilag
---------

11.1. Yderligere oplysninger
----------------------------

11.1.1. Yderligere oplysninger
------------------------------

Den danske Debianguide (http://www.debianguiden.dk) er et godt sted at
l�se mere om at bruge Debian.

Den danske linuxbrugergruppe, Sk�ne Sj�lland Linux User Group, SSLUG
(http://www.sslug.dk/), har skrevet en omfattende samling b�ger om
Linux p� dansk. Du kan hente dem fra SSLUG's linuxbog-side
(http://www.sslug.dk/linuxbog/) i et utal af formater --- eller k�be
en trykt udgave.

Linux Documentation Project (http://www.tldp.org/) er en god, generel
kilde til information om Linux. Her kan du finde HOWTO'er og
henvisninger til anden, meget v�rdifuld information om delene i
GNU/Linux-systemer

11.2. Anskaffelse af Debian GNU/Linux
-------------------------------------

11.2.1. Officielle Debian GNU/Linux cd-s�t
------------------------------------------

Hvis du vil k�be et cd-s�t til at installere Debian GNU/Linux-systemer
fra cd-rommer, skal du kigge p� siden cd-distribut�rer
(http://www.debian.org/CD/vendors/). Her finder du en liste over
adresser, hvor Debian GNU/Linux s�lges p� cd-rommer. Listen er ordnet
efter land, s� det b�r ikke v�re sv�rt at finde en distribut�r t�t p�
dig.

11.2.2. Debian-filspejle
------------------------

Hvis du bor udenfor USA og vil hente Debian-pakker fra nettet, kan du
ogs� benytte en af de mange filspejle, der der er placeret udenfor
USA. Listen over lande og filspejle findes p� siden om Debians
FTP-servernetv�rk (http://www.debian.org/distrib/ftplist).

11.2.3. Beskrivelse af installationssystemets filer
---------------------------------------------------

Dette afsnit indeholder en kommenteret liste over de filer, du finder
i `disks-s390'-kataloget. Hvilke filer du skal hente vil afh�nge af
tilvalg ved opstart af installationssystemet og de valgte
installationsmedier.

De fleste filer er disketteaftryk. Det vil sige enkelte filer, der
kan skrives direkte til en diskette. Disse aftryk afh�nger
naturligvis af st�rrelsen p� m�l-disketten. For eksempel er den
normale datam�ngde, der kan ligge p� en standard 3,5-tomme diskette
1,44MB. Dette er den eneste diskettest�rrelse, der underst�ttes af
din arkitektur.. Aftrykkene til 1,44MB disketter findes i kataloget
`images-1.44'.

Hvis du bruger en nets�ger p� en computer, der er forbundet til
netv�rket, til at l�se dette dokument, kan du sikkert hente filerne
ved at at angive deres navne i din nets�ger. Afh�ngig af din
nets�ger, kan du v�re n�dt til at g�re noget bestemt for at hente en
fil direkte i det r�, bin�re format. For eksempel skal du i Netscape
holde skiftetasten nede, mens du klikker p� URL'en for at hente filen.
Filer kan hentes fra de URL'er i dokument, som er indenfor weberverens
.../current/
(http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-s390/current/)-katalog.
Ellers kan du hente dem via ftp fra
ftp://ftp.debian.org/debian/dists/woody/main/disks-s390/current/. Du
kan ogs� bruge det tilsvarende katalog p� alle Debian filspejle
(http://www.debian.org/distrib/ftplist).

11.2.3.1. Filer til f�rste opstart af systemet
----------------------------------------------

_Redningsdisketteaftryk:_
.../current/images-1.44/rescue.bin (../../images-1.44/rescue.bin)
Dette er aftrykkene af redningsdisketten ("Rescue Floppy").
Redningsdisketten bruges til den allerf�rste ops�tning samt i
katastrofesituationer, som n�r dit system af en eller anden grund
ikke starter op. Det anbefales derfor, at du skriver aftrykket
til en diskette, selvom du ikke bruger disketter til
installationen.

_Rod-aftryk:_
.../current/tape/initrd.debian (../../tape/initrd.debian)
.../current/vmrdr/initrd.debian (../../vmrdr/initrd.debian)
Denne fil indeholder aftryk af et midlertidigt filsystem, der
indl�ses i hukommelsen, n�r du starter op fra redningsdisketten.
Det bruges til installationer fra cd-rom, harddisk og disketter.

11.2.3.2. Linuxkernefiler
-------------------------

Dette er Linuxkerne-aftrykket, der skal bruges til
harddisk-installationer. Du beh�ver det ikke, hvis du installeret fra
disketter.

.../current/tape/kernel.debian (../../tape/kernel.debian)
.../current/tape/kernel.debian-nolabel
(../../tape/kernel.debian-nolabel)
.../current/vmrdr/kernel.debian (../../vmrdr/kernel.debian)
Linuxkernefiler.

11.2.3.3. Driver-filer
----------------------

Disse filer indeholder kernemoduler eller drivere til al slags udstyr,
der ikke kr�ves under den f�rste opstart. Det er en totrins-proces at
f� fat i de drivere, du �nsker: f�rst skal du finde det driverarkiv,
du vil benytte. Derefter skal du udpege de drivere, du �nsker.

Driverarkiv-disketterne benyttes ikke, f�r efter harddisken er blevet
partitioneret og kernen installeret. Hvis en bestemt driver er
n�dvendig for din underarkitektur, med henblik p� den indledende
opstart eller for at f� adgang til harddisken, skal du v�lge en kerne,
der indeholder den n�dvendige driver og give den de korrekte
opstarts-parametre. Se Section 5.1, `Opstartsparametre'.

Husk, at dit driver-arkiv skal passe sammen med dit f�rste valg af
kerne.

_Driverdisketteaftryk:_
unknown
Dette er driverdisketteaftrykkene.

_Driverdiskettearkiv_
.../current/drivers.tgz (../../drivers.tgz)
V�lg en af disse filer, hvis du ikke er begr�nset til disketter.

11.2.3.4. Installationsfiler med Debians basissystem
----------------------------------------------------

Disse filer beh�ves kun for computere uden en fungerende
netv�rksforbindelse, eller hvor netkortet ikke er underst�ttet. De
indeholder de programmer, der kr�ves for det mest grundl�ggende
GNU/Linux operativsystem. Normalt kan disse filer hentes automatisk
af installationsprogrammet over en fungerende netv�rksforbindelse.

_Basissystemaftryk:_
base-file-images entity needed here
Dette er disketteaftrykkene med basissystemet.

_Basissystem tar-arkiv_
.../base-images-current/basedebs.tar
(http://http.us.debian.org/debian/dists/woody/main
/disks-s390/base-images-current/basedebs.tar)
Du b�r v�lge denne fil, hvis du ikke er begr�nset af disketter.

11.3. Linuxenheder
------------------

I Linux har du en del specialfiler i `/dev'. Disse filer kaldes
enhedsfiler. I Unix-verdenen tilg�s udstyret p� en anderledes m�de.
Her har du en specialfil, der i virkeligheden k�rer en driver, som
igen tilg�r udstyret. Enhedsfilen er en gr�nseflade til den
modsvarende systemkomponent. Filer i `/dev' opf�rer sig ogs�
anderledes end andre filer. Herunder vises de vigtigste enhedsfiler.

fd0 F�rste diskettedrev
fd1 Andet diskettedrev

hda IDE harddisk / cd-rom p� den f�rste IDE-port (Master)
hdb IDE harddisk / cd-rom p� den f�rste IDE-port (Slave)
hdc IDE harddisk / cd-rom p� den anden IDE-port (Master)
hdd IDE harddisk / cd-rom p� den anden IDE-port (Slave)
hda1 F�rste partition p� den f�rste IDE-harddisk.
hdd15 Femtende partition p� den fjerde IDE-harddisk.

sda SCSI-harddisken med den laveste SCSI-ID (f.eks. 0)
sdb SCSI-harddisken med den n�stlaveste SCSI-ID (f.eks. 1)
sdc SCSI Harddisken med den andenlaveste SCSI-ID (f.eks. 2)
sda1 F�rste partition p� den f�rste SCSI-harddisk
sdd10 Tiende partition p� den fjerde SCSI-harddisk

sr0 SCSI-cd-rommen med den laveste SCSI-ID
sr1 SCSI-cd-rommen med den n�stlaveste SCSI-ID

ttyS0 Seriel port 0, COM1 under MS-DOS
ttyS1 Seriel port 1, COM2 under MS-DOS
psaux PS/2-museenhed
gpmdata Pseudo-enhed. Videresender data fra muse-d�monen GPM.

cdrom Symbolsk l�nke til cd-rom-drevet.
mouse Symbolsk l�nke til musens enhedsfil.

null Alt, der sendes til denne enhed forsvinder
zero Man kan l�se endel�se r�kker af nuller fra denne enhed.

11.3.1. Ops�tning af din mus
----------------------------

Musen kan bruges b�de i Linuxkonsollen (med gpm) og X-windowmilj�et.
De to m�der at bruge den p� kan g�res kompatible, hvis
gpm-videresenderen bruges til at sende signalet videre til X-serveren
p� denne m�de:

mouse => /dev/psaux => gpm => /dev/gpmdata -> /dev/mouse => X
/dev/ttyS0 (videresender) (symbolsk l�nke)
/dev/ttyS1

S�t videresender-protokollen til at v�re r� (i `/etc/gpm.conf'), og
s�t X til den oprindelige muse-protokol i `/etc/X11/XF86Config' eller
`/etc/X11/XF86Config-4'.

Denne m�de at bruge gpm p� har fordele, selv under X, n�r musen
fjernes uventet. Ved blot at genstarte gpm med

bruger@debian:# /etc/init.d/gpm restart

kan du f� kontakt med musen igen uden at genstarte X.

Hvis gpm deaktiveres eller ikke er installeret af en eller anden
grund, skal du sikre dig, at X er indstillet til at l�se direkte fra
muse-enheden, f.eks. /dev/psaux. Se detaljerne i 3-Button Mouse
mini-Howto i `/usr/share/doc/HOWTO/en-txt/mini/3-Button-Mouse.gz',
`man gpm', `/usr/share/doc/gpm/FAQ.gz' og README.mouse
(http://www.xfree86.org/current/mouse.html).

11.4. Opgavernes pladskrav
--------------------------

Basisinstallationen af woody kr�vede p� forfatterens computer 117Mb
diskplads. Den installerede st�rrelse for alle standardpakkerne var
123Mb, og der skulle hentes 38Mb, s� der kr�vedes 278Mb diskplads for
at installere alle standardpakkerne.

F�lgende tabel viser de st�rrelser, der blev angivet af aptitute (i
�vrigt et ganske godt program) for de opgaver, tasksel indeholdt.
Dette system indeholdt allerede alle standardpakkerne. Bem�rk at
visse af pakkern har f�lles indhold, s� de totale installerede
pladskrav for to opgaver kan tilsammen v�re mindre end ved at summere
de to opgavers pladskrav.

Opgave Installeret Nedhentning Pladskrav til
str. (Mb) str. (Mb) installation (Mb)

desktop environment 345 118 463
X window system 78 36 114
games 49 14 63
Debian Jr. 340 124 464
dialup system 28 8 36
laptop system 3 1 4
scientific applications 110 30 140

C and C++ 32 15 47
Python 103 30 133
Tcl/Tk 37 11 48
fortran 10 4 14

file server 1 - 1
mail server 4 3 7
usenet news server 6 2 8
print server 48 18 66
conventional unix server 55 19 74
web server 4 1 5

TeX/LaTeX environment 171 64 235

simplified Chinese environment 80 29 109
traditional Chinese environment 166 68 234
Cyrillic environment 29 13 42
French environment 60 18 78
German environment 31 9 40
Japanese environment 110 53 163
Korean environment 178 72 250
Polish environment 58 27 85
Russian environment 12 6 18
Spanish environment 15 4 19

11.5. Effekten af Verbose og Quiet
----------------------------------

Under woody har opstartsparameteren `verbose' f�lgende effekter:

* Muligg�r valg af alternativt installationsmedie for LiveCD

* Sp�rger altid efter monteringspunkt, n�r drev monteres

* Udvarer om at �ldre kerner ikke underst�tter nyere filsystemer.

* Udvarer om at kerner, der er �ldre end 2.4.1 ikke underst�tter
ReiserFS 3.6

* Bekr�fter stien til installationsfilerne selvom der kun blev
fundet �n

Under woody har opstartsparameteren `quiet' f�lgende effekter:

* Undertrykker bekr�ftelse inden skrivning af opstartsindl�seren
aboot

* Undertrykker bekr�ftelse inden overskrivning af master boot
record

* Undertrykker 'Vigtige oplysninger om den installerede MBR'

* Ingen foresp�rgsel om installation af ekstra moduler fra diskette

* N�vn ikke, at s390 ikke underst�tter genstart

* Undertrykker bekr�ftelse af, at det fundne netkort er af
PCMCIA-typen

* Undertrykker beskeder om at DHCP-ops�tningen lykkedes

* Undertrykker lang besked om Lilo og underst�ttelse af store diske

* Undertrykker lang besked om PALO og underst�ttelse af store diske

* Undertrykker bem�rkning om SGI-diskm�rkat fra Dvhtool

* Giv ikke nogen forklaring om, hvor meget diskplads, ReiserFS
bruger

* Forklar ikke, hvad Apple_Bootstrap er

* Mont�r den f�rst formaterede partition p� `/' uden at sp�rge

* Tilbyd ikke skanning for d�rlige blokke

* Sp�rg ikke forud for formatering af XFS, ext2/3, ReiserFS eller
swap

* Undlad at pr�ve at forklare at det er godt at have
swap-partitioner

* Kom ikke med formaninger forud for genstart af systemet

-------------------------------------------------------------------------------

12. Om dokumentet
-----------------

12.1. Om dette dokument
-----------------------

Dette dokument er skrevet i SGML med DTD'en "DebianDoc".
Slutformaterne er lavet ved hj�lp af programmer fra pakken
`debiandoc-sgml'.

For at lette vedligeholdelsen af dokumentet, bruger vi en r�kke
SGML-funktioner, s�som "entities" og markerede afsnit. Disse spiller
omtrent samme rolle som variabler og betingelser i
programmeringssprog. SGML-kildeteksten til dokumentet indeholder
information, der vedr�rer de enkelte arkitekturer --- markerede afsnit
bruges til at isolere bestemte tekstbidder som arkitektur-specifikke.

12.2. At bidrage til dokumentet
-------------------------------

Hvis du har forslag eller har fundet fejl i dokumentet, b�r du nok
indsende dem som en fejlrapport vedr�rende pakken `boot-floppies'. Se
pakkerne `bug' eller `reportbug', eller l�s sk�rmhj�lpen for Debian
fejlsporingssystem (http://bugs.debian.org/). Det vil v�re rart, hvis
du f�rst tjekker �bne fejl vedr�rende boot-floppies
(http://bugs.debian.org/boot-floppies) og ser om dit problem allerede
er blevet rapporteret. I s� fald kan du v�lge at bidrage med dine
uddybninger eller nyttige oplysninger til <XXXX@bugs.debian.org>, hvor
<XXXX> er nummeret p� den allerede rapporterede fejl.

Endnu bedre vil det v�re, hvis du hentede en kopi af SGML-kildeteksten
til dokumentet og lavede lapper til det. SGML-kildeteksten findes i
pakken `boot-floppies'; pr�v at finde den nyeste udgave i den ustabile
(ftp://ftp.debian.org/debian/dists/unstable/) (unstable) distribution.
Du kan ogs� bladre i kildeteksten via CVSweb
(http://cvs.debian.org/boot-floppies/). Se README-CVS
(http://cvs.debian.org/cgi-bin/viewcvs.cgi/~checkout~/boot-floppies/README-CVS?tag=HEAD%26content-type=text/plain)
for instruktioner i, hvordan du henter kildeteksten med CVS.

Pr�v venligst _ikke_ p� at kontakte forfatterne direkte. Der er en
�ben postliste til pakken `boot-floppies', som d�kker denne
vejledning. Postlisten er <debian-boot@lists.debian.org>.
Instruktioner i, hvordan man abonnerer p� denne liste kan findes p�
Debians postliste-abonnement
(http://www.debian.org/MailingLists/subscribe)-side. Postlistens
arkiver findes blandt Debians postliste-arkiver
(http://lists.debian.org/).

12.3. St�rre bidragydere
------------------------

Rigtigt mange Debianbrugere og -udviklere har bidraget til dokumentet.
Specielt kan n�vnes Michael Schmitz (m68k support), Frank Neumann
(oprindelig forfatter af Debian Installation Instructions for Amiga
(http://www.informatik.uni-oldenburg.de/~amigo/debian_inst.html)),
Arto Astala, Eric Delaunay/Ben Collins (informationer om SPARC), Tapio
Lehtonen og St�phane Bortzmeyer for utallige rettelser og tekster.

Meget nyttige tekster og oplysninger blev hentet fra Jim Mintha's
HOWTO for netv�rksopstart (ingen tilg�ngelig URL), Debian OSS (FAQ)
(http://www.debian.org/doc/FAQ/), Linux/m68k FAQ
(http://www.linux-m68k.org/faq/faq.html), Linux til SPARC-processorer
FAQ (http://www.ultralinux.org/faq.html), Linux/Alpha FAQ
(http://linux.iol.unh.edu/linux/alpha/faq/) med flere.
Vedligeholderne af disse frit tilg�ngelige og rige informationskilder
skal krediteres.

12.4. Varem�rker
----------------

Alle varem�rker tilh�rer de respektive varem�rkeindhavere.

-------------------------------------------------------------------------------

Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� S/390

Bruce Perens
Sven Rudolph
Igor Grobman
James Treacy
Adam Di Carlo

version 3.0.23, 16. May 2002