Den klart letteste m�de at installere Debian GNU/Linux p� er fra et officielt
s�t af Debian cd-rommer (se CD vendors page). Med en
hurtig forbindelse og en cd-br�nder kan man ogs� hente aftryk af cd-rommerne
fra en Debianserver og lave sit eget s�t. Hvis du allerede har et s�t Debian
cd-rommer som din maskine kan startes op fra, kan du hoppe direkte til Opstart fra en cd-rom, Section
5.2. Der er lagt meget arbejde i at sikre at de filer, som de fleste har
brug for, er p� disse cd-rommer.
Hvis din maskine ikke kan startes op fra en cd-rom, men du har et cd-s�t, kan du i stedet starte installationsprogrammet op ved hj�lp af en alternativ metode ( diskette, harddisk eller opstart over netv�rk). De filer, du skal bruge til at starte op p� andre m�der, ligger ogs� p� cd'en. Strukturen p� Debians netv�rksarkiver og p� cd'en er ens, s� n�r stierne til de filer, du skal bruge for at starte op, angives herunder, kan du finde dem i de samme kataloger og underkataloger p� din cd.
N�r f�rst installationsprogrammet er startet op, kan det selv skaffe alle andre n�dvendige filer fra cd-rommerne.
Hvis du ikke har et cd-s�t, bliver du n�dt til at hente installationssystemets filer og enten placere disse p� en harddisk, diskette eller tilsluttet computer, s� de kan bruges til at starte installationsprogrammet op.
N�r man henter filer fra et Debian-filspejl, er det vigtigt at s�rge for at
hente dem i bin�r tilstand, ikke i 'tekst' eller 'automatisk'
tilstand. N�r man laver et lokalt filspejl, er det endvidere vigtigt at
kopiere spejlets katalogstruktur. Egentlig er dette ikke n�dvendigt, hvis man
placerer alle installationsfilerne p� disketter, men det letter s�gningen efter
filerne n�r man har brug for dem. Du b�r starte din lokale katalogstruktur p�
niveauet under disks-arm, for eksempel:
current/underarkitektur/images-1.44/variant/rescue.bin
Du beh�ver ikke at hente alle filer under dette niveau, men blot de som er relevante for dig (hvilke det er, finder du ud af ved at l�se videre). S�rg blot for at katalogerne har de samme navne som spejlets og plac�r filerne i de rette kataloger.
Hvis din maskine er sat op til automatisk at dekomprimere/afkode de filer du henter, skal du sl� denne facilitet fra n�r du henter systemets installationsfiler. Disse vil blive dekomprimerede tids nok af installationsprogrammet. Det vil v�re spild af b�de plads og tid at dekomprimere filerne til dit aktuelle system, og hvis de originale komprimerede arkiver slettes af det program der dekomprimerer dem, vil de ikke v�re tilg�ngelige n�r installationsprogrammet p� et senere tidspunkt f�r brug for dem.
De filer, du kan f� brug for, kan inddeles i tre kategorier:
rescue.bin, linux.bin og root.bin)
rescue.bin og drivers.tgz)
basedebs.tar)
Hvis du har en fungerende netforbindelse p� computeren, og dit netkort er et af dem, hvis drivere er indbygget i installationskernen, har du muligvis kun brug for opstartsfilerne til installationssystemet. Installationsprogrammet kan installere kernen og drivere over netv�rket med de fleste ethernet-netkort.
Hvis du har en netforbindelse, som installationsprogrammet ikke har indbygget underst�ttelse for, kan du have brug for b�de installationssystemets opstartsfiler samt installationsfiler med kernen og driverne til dit udstyr.
Hvis du installerer p� et system uden en fungerende netforbindelse, eller hvis din netv�rksforbindelse foreg�r via PPP (med et modem) i stedet for Ethernet, skal du skaffe alle tre filtyper inden du starter installationen.
Hvis du ikke er sikker p�, hvilke filer, du har brug for, kan du blot starte med installationssystemets opstartfiler. Hvis dit f�rste fors�g p� at konfigurere netv�rket i installationsprogrammet mislykkes, kan du bare afslutte, hente de filer, du har brug for og starte installationen igen. +
Basissystemets installationsfil basedebs.tar fylder for tiden
omkring 27M. Hvis du kan bruge en CD eller s�tte dit netv�rk op inden
installation af basissystemet, vil det v�re at foretr�kke. I s� fald vil du
ikke skulle bruge denne fil. Dens placering p� netv�rket er vist i bilag (Installationsfiler med Debians
basissystem, Section 11.2.3.4).
For at f� et eksisterende Debiansystem til at samle basedebs.tar
ud fra Debianarkiverne skal du f�rst installere debootstrap
(apt-get install debootstrap), og bruge f�lgende kommando:
debootstrap binary-basedebs SUITE=woody VERSION=3.0 \
MIRROR="http://ftp.debian.org/debian" ARCHES="arm"
Installationsfilerne indeholder kerneaftryk, som findes i flere forskellige "underarkitekturer". Underarkitekturene underst�tter hver sin samling udstyr. Under ARM findes f�lgende underarkitekturer: Der findes kun �n installationskerne for hver underst�ttet ARM-maskinfamilie.
Netv�rksplaceringen af installationsfilerne for hver arm-udgave er vist i bilaget. Disse omfatter:
.../current/lart/images-1.44/rescue.bin.../current/riscpc/images-1.44/rescue.bin.../current/netwinder/images-1.44/rescue.bin.../current/netwinder/images-1.44/root.bin
Redningsaftrykket indeholder en komprimeret Linuxkerne. Den bruges b�de til
opstart fra diskette (n�r den overf�res til en diskette) og som den Linuxkerne,
der installeres p� maskinen. Selve kernen linux.bin er et
ukomprimeret kerneprogram. Det bruges, n�r installationsprogrammet skal
startes op fra harddisk eller cd-rom, og er ikke p�kr�vet for at opstarte
installationsprogrammet fra disketter.
Se Overf�ring af disketteaftryk til disketter, Section 4.3 for vigtige oplysninger om hvordan man overf�rer disketteaftryk til disketter.
Rod-disketteaftrykket indeholder et komprimeret ram-disk-filsystem der bliver indl�st i hukommelsen, efter opstart af installationsprogrammet.
Drivere for tilsluttede enheder kan hentes som flere disketteaftryk eller som
et tar-arkiv (drivers.tgz). Installationssystemet skal have
adgang til driverne under installationen. Hvis du har en partition p�
harddisken eller en tilsluttet computer som er tilg�ngelig for
installationsprogrammet, vil tar-arkivet v�re nemmere at have med g�re. (se
nedenfor). Disketteaftrykkene er kun n�dvendige s�fremt du er n�dt til at
installere driverne fra disketter.
N�r du henter filer, b�r du ogs� holde �je med hvilken type filsystem de hentes til, medmindre du vil bruge disketter til kerne og drivere. Installationsprogrammet kan l�se filer fra mange slags filsystemer, heriblandt FAT, HFS, ext2fs og Minix. N�r du henter filer fra et *nix-filsystem, b�r du v�lge de st�rst mulige filer fra arkivet.
Under installationen vil du slette indeholdet af de partitioner, du vil installere Debian p�, inden du p�begynder installationen. Alle de filer, du henter, skal placeres p� partitioner, du ikke vil installere Debiansystemet p�.
RiscPC-installationsprogrammet startes op som det f�rste under RISC OS. Alle de n�dvendige filer ligger i �t zip-arkiv.
Opstartsdisketter bruges s�dvanligvis til at starte et installationssystem op p� maskiner med diskettedrev. Disketter kan ogs� bruges ved installation af kerne og kernemoduler p� de fleste systemer. Opstart med disketter underst�ttes ikke p� ARM.
Disketteaftryk er filer der omfatter det komplette indhold af en diskette i
r� form. Disketteaftryk som rescue.bin kan ikke bare
kopieres til en diskette. Et specielt program bruges til at skrive de r�
aftryk til disketten. Dette er p�kr�vet fordi disse aftryk er r� afbildninger
af disketten, s� der skal ske en sektorvis kopiering af filens data
til disketten.
De forskellige fremgangsm�der for overf�ring af af disketteaftryk til disketter afh�nger af din platform. Dette afsnit beskriver hvorledes man laver disketter ud fra disketteaftryk p� forskellige platforme.
Det er sandsynligvis n�dvendigt med root-rettigheder for at skrive disketteaftryk til disketter. Inds�t en fungerende, tom diskette i drevet og brug herefter kommandoen:
dd if=fil of=/dev/fd0 bs=1024 conv=sync ; sync
hvor fil er et af disketteaftrykkene. /dev/fd0 er det
almindeligt brugte navn for et diskettedrev. Det kan variere fra system til
system (p� Solaris hedder det /dev/fd/0). Kommandoen kan
returnere til prompten f�r Unix er f�rdig med at skrive til disketten, s� f�r
denne fjernes fra drevet, er det vigtigt at holde �je med den lille lysdiode p�
dette, der lyser s� l�nge dataoverf�rslen er i gang; dioden skal alts� v�re
slukket og al rotation i drevet skal v�re oph�rt. P� visse systemer er det
n�dvendigt at afvikle en kommando for at skubbe disketten ud af drevet (brug
eject p� Solaris, se evt. manualsiden).
Visse systemer vil fors�ge at montere en diskette automatisk n�r den s�ttes i
drevet. Det kan v�re n�dvendigt at sl� denne facilitet fra, f�r
arbejdsstationen vil tillade at skrive til disketten i r� tilstand.
Hvordan dette g�res afh�nger desv�rre af det anvendte styresystem. P� Solaris
kan man tilsides�tte drevh�ndteringen for at f� "r�" adgang til
disketten. S�rg som det f�rste for at disketten er automonteret (ved brug af
volcheck eller tilsvarende kommando i filh�ndteringen). Brug
herefter kommandoen, dd, i den form som er anf�rt ovenfor, men
udskift /dev/fd0 med
/vol/rdsk/diskette_navn, hvor diskette_navn
er det navn som disketten fik under formateringen. (unavngivne disketter
bruger navnet unnamed_floppy som standard). P� andre systemer,
sp�rg din systemadministrator.
Hvis du har adgang til en i386-maskine, kan du anvende et af de f�lgende programmer til at kopiere aftryk til disketter.
FDVOL, WrtDsk eller RaWrite3-programmerne kan bruges under MS-DOS.
http://www.minix-vmd.org/pub/Minix-vmd/dosutil/
For at bruge disse programmer b�r du som det f�rste s�rge for at du er startet op i ren DOS. Fors�g p� at bruge disse programmer fra et DOS-vindue under Windows eller ved at dobbeltklikke p� dem fra Windows Explorer forventes ikke at fungere. Hvis du ikke ved hvordan man starter op i ren DOS, g�res dette ved at taste F8 under opstart.
NTRawrite er et fors�g p� at lave en midlertidig version af
Rawrite/Rawrite3 som er helt igennem kompatibel med WinNT, Win2K
og Win95/98. Det er et selvforklarende peg-og-klik-program; du v�lger den
disk, du vil skrive til, udpeger det diskaftryk, du vil l�gge der, og trykker
p� 'Write'-knappen.
http://sourceforge.net/projects/ntrawrite/
De meddelelser der vises af redningsdisketten (inden Linuxkernen indl�ses) kan
vises p� dit modersm�l. For at opn� dette skal du kopiere en medf�lgende fil
med meddelelserne samt en skriftype til disketten, efter at disketteaftrykket
er skrevet til denne. For MS-DOS og Windows-brugere er der en batch-fil,
setlang.bat i dosutils-kataloget, som s�rger for at
de rigtige filer bliver kopieret. Skift blot til dette katalog (f.eks.
cd c:\debian\dosutils
) og k�r setlang sprog, hvor sprog er dit sprogs kode som best�r af to sm� bogstaver. For eksempel vil kommandoen setlang da s�tte sproget til dansk. I �jeblikket er f�lgende sprogkoder tilg�ngelige:
ca cs da de eo es fi fr gl hr hu it ko ja pl pt ru sk sv tr zh_CN
Bem�rk, at beskrivelserne i denne installationsvejledning foruds�tter, at du benytter dansk installation. Ellers vil navne p� menuer og knapper afvige fra det, du ser p� sk�rmen.
Hvis din maskine er tilsluttet et lokalnetv�rk, kan du m�ske starte den op over netv�rket fra en anden maskine ved brug af TFTP. Hvis du �nsker at starte installationssystemet fra en anden maskine, s� skal opstartsfilerne placeres bestemte steder p� denne maskine, og den skal s�ttes op til at kunne starte din specifikke maskine op.
Du skal s�tte en TFTP server op. For CATS-maskiner tillige en BOOTP-server eller en RARP-server eller en DHCP-server.
Reverse Address Resolution Protocol (RARP) er en af m�derne, hvorp� din klient fort�lles, hvilken IP-adresse den skal reservere til sig selv. En anden m�de er at bruge BOOTP-protokollen. BOOTP er en IP-protokol der underretter computeren om dens IP-adresse, og hvor p� netv�rket den skal hente opstartsaftrykket. DHCP ("Dynamic Host Configuration Protocol") er en mere fleksibel, bagud-kompatibel udvidelse af BOOTP. Visse systemer kan kun konfigureres med DHCP.
Trivial File Transfer Protocol (TFTP) bruges til at betjene klienten med opstartsaftrykket. I teorien kan enhver server p� enhver platform, der har implementeret disse protokoller, bruges. I eksemplerne i dette afsnit vil viser kommandoer for SunOS 4.x, SunOS 5.x (= Solaris) og GNU/Linux.
Ved ops�tningen af RARP er det n�dvendigt at kende adressen p� klienten (ogs� kendt som MAC-adressen). Har du ikke denne oplysning, kan den findes ved at starte op i redningstilstand (f.eks fra redningsdisketten) og bruge kommandoen /sbin/ifconfig eth0.
P� systemer med en Linux 2.2.x-kerne, skal du udfylde kernens RARP-tabel. Dette g�res ved at udf�re f�lgende kommandoer:
/sbin/rarp -s klient-v�rtsnavn klient-enet-adr
/usr/sbin/arp -s klient-ip klient-enet-adr
Hvis du f�r meddelelsen,
SIOCSRARP: Invalid
argument
, skal du sandsynligvis indl�se kernens RARP-modul, eller ogs� genovers�tte
kernen med st�tte for RARP. Pr�v f�rst modprobe rarp og pr�v s�
ovenn�vnte rarp-kommando igen.
P� systemer med Linux 2.4.x-kerner er der intet RARP-modul, s� du skal i stedet
bruge programmet rarpd. Proceduren svarer til den, der bruges
under SunOS i det f�lgende afsnit.
Under SunOS skal du sikre dig at klientens Ethernet-MAC-adresse er anf�rt i
"ethers"-databasen (enten i filen /etc/ethers eller via
NIS/NIS+), samt i "hosts"-databasen. Herefter skal du starte
RARP-d�monen. I SunOS 4 udf�res denne kommando (som root):
/usr/etc/rarpd -a; i SunOS 5 bruges /usr/sbin/rarpd
-a.
Der findes to BOOTP-servere til GNU/Linux, CMUs bootpd og den
anden faktisk er en DHCP-server, ISCs dhcpd, som er indeholdt i
pakkerne bootp og dhcp i Debian GNU/Linux.
For at bruge CMUs bootpd skal du f�rst udkommentere (eller
tilf�je) den relevante linje i filen /etc/inetd.conf. I Debian
GNU/Linux, kan det g�res ved at k�re update-inetd --enable bootps
efterfulgt af /etc/init.d/inetd reload. Andre steder skal den
omtalte linje se s�ledes ud:
bootps dgram udp wait root /usr/sbin/bootpd bootpd -i -t 120
Herfter skal du oprette filen /etc/bootptab. Denne har samme
kryptiske og genkendelige format som de gode gamle filer,
printcap(5), termcap(5) og disktab(5).
Se manualsiden til bootptab(5) for yderligere oplysninger. For
CMU-bootptab skal du kende klientens MAC-adresse. Her er et eksempel p� filen
/etc/bootptab:
client:\
hd=/tftpboot:\
bf=tftpboot.img:\
ip=192.168.1.90:\
sm=255.255.255.0:\
sa=192.168.1.1:\
ha=0123456789AB:
Du vil i det mindste skulle �ndre tilvalget "ha", som angiver klientens MAC-adresse. Tilvalget "BF" angiver den fil, klienten skal hente via TFTP. Se Flyt TFTP-opstartsaftryk p� plads, Section 4.4.5 for flere detaljer.
Ops�tning af BOOTP med ISC-dhcpd er i mods�tning til dette legende
let, eftersom BOOTP-klienter bliver behandlet som en smule afvigende
DHCP-klienter. Nogle arkitekturer kr�ver en kompleks konfiguration for at
starte klienter op via BOOTP. L�s afsnittet Ops�tning af en DHCP-server, Section
4.4.3, vis din er en af disse. Ellers kan du sikkert slippe afsted med
blot at tilf�je instruksen allow bootp til ops�tningsblokken for
det delnet klienten er p� og genstarte dhcpd med
/etc/init.d/dhcpd restart.
I skrivende stund er der kun �n fri DHCP-server, nemlig ISC dhcpd.
I Debian GNU/Linux, er den tilg�ngelig i pakken dhcp. Her er en
pr�ve p� en ops�tningsfil til den (normalt /etc/dhcpd.conf):
option domain-name "eksempel.com";
option domain-name-servers ns1.eksempel.com;
option subnet-mask 255.255.255.0;
default-lease-time 600;
max-lease-time 7200;
server-name "servernavn";
subnet 192.168.1.0 netmask 255.255.255.0 {
range 192.168.1.200 192.168.1.253;
option routers 192.168.1.1;
}
host klientnavn {
filename "/tftpboot/tftpboot.img";
server-name "servernavn";
next-server servernavn;
hardware ethernet 01:23:45:67:89:AB;
fixed-address 192.168.1.90;
}
I eksemplet er der �n server, "servernavn", der udf�rer
alt arbejdet som DHCP-server, TFTP-server og netv�rks-adgangspunkt
("gateway"). Du vil n�sten med sikkerhed skulle �ndre dom�nenavnet
s�vel som servernavnet og klientens MAC-adresse. Tilvalget filename
skal angive navnet p� den fil, som hentes via TFTP. N�r du har redigeret
dhcpd's ops�tningsfil, skal du genstarte den med
/etc/init.d/dhcpd restart.
For at g�re TFTP-serveren klar til brug skal du f�rst sikre dig at
tftpd er sat i gang. Dette g�res almindeligvis ved at have
f�lgende linje i /etc/inetd.conf:
tftp dgram udp wait root /usr/etc/in.tftpd in.tftpd /tftpboot
Kig i denne fil og not�r dig hvilket katalog der bruges som parameter til
in.tftpd;, for du f�r brug for denne oplysning om lidt.
Parameteren -l g�r det i visse versioner af in.tftpd
muligt at logge alle foresp�rgsler til systemets logfiler. Dette er nyttigt
til at diagnosticere fejl under opstart. I fald du var n�dt til at �ndre i
/etc/inetd.conf, skal du underrette den igangv�rende
inetd-proces om at denne fil er �ndret. P� en Debianmaskine k�res
/etc/init.d/netbase reload (p� potato/2.2 og nyere systemer brug
/etc/init.d/inetd reload);. P� andre systemer findes proces-id'en
for inetd og kommandoen kill -HUP
inetd-pid k�res.
Plac�r herefter det TFTP-opstartsaftryk, som du if�lge Beskrivelse af installationssystemets
filer, Section 11.2.3 har brug for, i tftpd-kataloget for
opstartsaftryk. I almindelighed vil dette katalog hedde
/tftpboot. Lav en filhenvisning fra denne fil til den fil som
tftpd vil bruge ved opstart af en bestemt klient. Desv�rre er
navnet p� denne fil bestemt af TFTP-klienten og der er ingen faste standarder.
Ofte vil den fil som TFTP-klienten kigger efter v�re
client-ip-in-hexclient-architecture. Med henblik p� at beregne
client-ip-in-hex tages hver byte fra klientens IP-adresse og
overs�ttes til hexidecimal notation. Hvis du har en maskine med programmet
bc installeret, kan du bruge dette. Angiv f�rst kommandoen,
obase=16 for at s�tte uddata til hex og indtast herefter de
enkelte dele af IP-adressen, �n efter �n. Som for
client-architecture, pr�v nogle forskellige v�rdier.
NOT YET WRITTEN
Det n�rmer sig en "TFTP-installation for systemer med sm� m�ngder
hukommelse...", eftersom det ikke er n�dvendigt at indl�se ram-disken
mere, men kun at starte op fra det nyligt oprettede NFS rod-filsystem. Du skal
herefter erstatte den symbolske henvisning til tftpboot-aftrykket med en
symbolsk henvisning til kerneaftryket (f.eks. linux-a.out). Mine
erfaringer med opstart over netv�rk er alene baseret p� RARP/TFTP som kr�ver at
alle d�moner k�rer p� samme server (sparc-arbejdsstationen sender en
TFTP-foresp�rgsel tilbage til den server der svarede p� den foreg�ende
RARP-foresp�rgsel). Imidlertid underst�tter Linux ogs� BOOTP-protokollen, men
jeg ved ikke, hvordan den s�ttes op ;-(( Skal dette ogs� dokumenteres i denne
vejledning?
G� til Opstart fra TFTP, Section 5.4 for at starte klient-maskinen op.
Med henblik p� installation p� flere computere er det muligt at bruge en
fuldautomatisk installation ved navn FAI. Debianpakken
fai skal v�re installeret p� en computer som kaldes
installationsserveren. Alle installationsklienter starter herefter op fra
deres netkort eller diskettedrev og Debian installeres automatisk p� deres
lokale harddiske.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� ARM
version 3.0.23, 16. May 2002