Menupunktet "Partition�r en harddisk" giver dig en liste over de diskdrev, du kan partitionere, og aktiverer partitioneringsprogrammet. Du skal oprette mindst �n diskpartition med typen "Linux" (type 83), og vil nok ogs� have gl�de af en partition af typen "Linux swap" (type 82).
Som et absolut minimum skal GNU/Linux have en enkelt partition for sig selv. Du kan godt have en enkelt partition, der indeholder hele styresystemet, programmer og dine egne filer. De fleste mener, at en separat swappartition ogs� er en n�dvendighed, selvom det strengt taget ikke er korrekt. "Swap" er rodeplads for styresystemet, som det kan bruge til "virtuel hukommelse". Ved at l�gge swap p� en separat partition kan Linux bruge den langt mere effektivt. Det er muligt at tvinge Linux til i stedet at bruge en almindelig fil som swap, men det anbefales ikke.
De fleste v�lger dog at give GNU/Linux flere end minimumsantallet af partitioner. Der er to grunde til at dele filsystemet op i flere mindre partitioner. Den f�rste er sikkerhed. Hvis der sker noget, der �del�gger filsystemet, vil det normalt kun omfatte �n partition. S� du beh�ver kun at erstatte (fra de sikkerhedskopier, du naturligvis har lavet) en br�kdel af dit system. Du b�r mindst lave, hvad der ofte kaldes en "rodpartition". Den indeholder systemets essentielle komponenter. Hvis andre partitioner bliver �delagt, kan du stadig starte GNU/Linux op og reparere systemet. Det kan spare dig besv�ret med at skulle geninstallere hele systemet fra bunden.
Den anden grund er normalt vigtigst i erhvervslivet, men det afh�nger i
virkeligheden af, hvad du bruger maskinen til. Forestil dig, at noget l�ber
l�bsk og �der mere og mere diskplads. Hvis processen tilf�ldigvis har
superbrugerprivilegier (systemet reserverer en lille del af disken til root),
kan du pludselig v�re l�bet t�r for diskplads. Det er meget uheldigt, da
styresystemet har brug for rigtige filer (ud over swapplads) til mange ting.
Problemet beh�ver ikke engang at v�re opst�et lokalt. For eksempel kan
spam-post sagtens fylde en partition. Ved at bruge flere partitioner kan du
beskytte systemet mod mange af disse problemer. I posteksemplet kan man
— ved at l�gge /var/mail p� sin egen partition — sikre
at resten af systemet forts�tter med at virke, selvom man f�r meget spam-post.
Den eneste virkelige ulempe ved flere partitioner er, at det ofte er sv�rt i forvejen at vide, hvad dine behov vil v�re. Hvis du g�r en partition for lille, skal du enten geninstallere systemet eller konstant skulle flytte tingene rundt for at g�re plads p� den underdimensionerede partition. Hvis du p� den anden h�nd laver partitionen for stor, vil du spilde plads, der kunne v�re brugt andre steder. Diskplads er billigt nu om dage, men hvorfor smide pengene ud ad vinduet?
Debian GNU/Linux overholder Filsystemhierarki-standarden ved
navngivning af kataloger og filer. Denne standard g�r det muligt for
programmer at forudsige placeringen af filer og kataloger. Rodkataloget
repr�senteres ganske enkelt ved en skr�streg /. P� rodniveauet
indeholder alle Debiansystemer f�lgende kataloger:
bin Essentielle kommandoprogrammer
boot Statiske filer til opstartsindl�seren
dev Tilgangsfiler til enheder
etc Maskinspecifik systemops�tning
home Brugernes hjemmekataloger
lib Essentielle delte kataloger og kernemoduler
mnt Monteringspunkt til at montere et filsystem midlertidigt
proc Virtuelt katalog med systemoplysninger
root Hjemmekatalog for root-brugeren
sbin Essentielle systemprogrammer
tmp Midlertidige filer
usr Sekund�rt hierarki
var Flygtige data
opt Yderligere programpakker
Det f�lgende gennemg�r de vigtigste overvejelser i forbindelse med kataloger og partitioner.
/ skal altid fysisk indeholde /etc,
/bin, /sbin, /lib og /dev.
Ellers vil du ikke kunne starte op. Typisk kr�ver rodpartitionen 100 MB, men
det kan variere.
/usr: alle brugerprogrammer (/usr/bin), biblioteker
(/usr/lib), dokumentation (/usr/share/doc), osv.,
ligger i dette katalog. Det er den del af filsystemet, der kr�ver mest plads.
Du b�r give den mindst 500 MB diskplads. Hvis du vil installere yderligere
pakker, b�r du �ge den pladsm�ngde, du giver dette katalog.
/home: alle brugere l�gger deres data i et underkatalog under
dette. St�rrelsen afh�nger af, hvor mange brugere, der vil bruge systemet samt
hvilke filer, der skal gemmes i deres kataloger. Afh�ngigt af det forventede
brug b�r du reservere omkring 100 MB til hver bruger, men just�r dette tal
efter behovet.
/var: alle variable data som nyhedsartikler, post, hjemmesider,
APT's mellemlager etc. vil blive lagt i dette katalog. St�rrelsen afh�nger i
h�j grad af, hvad din computer skal bruges til, men for de fleste vil det
afh�nge af den plads, pakkeh�ndteringen skal bruge. Hvis du vil udf�re en fuld
installation med stort set alt, hvad Debian har at byde p� p� �n gang, burde
det v�re nok at afs�tte 2 eller 3 gigabyte til /var. Hvis du vil
installere i mindre bidder (det vil f.eks. sige v�rkt�jer efterfulgt af
tekst-ting, s� X,...), kan du n�jes med 300 - 500 MB i /var. Hvis
harddiskpladsen er sparsom, og du ikke vil bruge APT, i det mindste ikke til
st�rre opdateringer, kan du klare dig med s� lidt som 30 eller 40 MB i
/var.
/tmp: hvis et program opretter midlertidige data, vil disse
sandsynligvis blive lagt i /tmp. 20-50 MB burde normalt v�re nok.
For nye brugere, personlige Debianmaskiner, hjemmesystemer og andre
enkeltbruger-ops�tninger, er en enkelt /-partition (plus swap) nok
det letteste og simpleste. Dog er det muligt at man f�r problemer med dette
med store (20 GB) diske. Grundet begr�nsningerne i ext2's funktion, b�r du
undg� at have enkelte partitioner, der er st�rre end omkring 6 GB.
P� flerbruger-systemer er det bedst at l�gge /usr,
/var, /tmp og /home p� hver sin
partition, adskilt fra /-partitionen.
Du f�r muligvis brug for en separat /usr/local-partition, hvis du
vil installere mange programmer, der ikke er en del af Debiandistributionen.
Hvis din maskine skal v�re postserver, b�r du nok g�re /var/mail
til en separat partition. Oftest er det en god ide at l�gge /tmp
p� sin egen partition p� omkring 20 og 50 MB. Hvis du s�tte en server med
masser af brugerkonti op, er det normalt godt at have en separat, stor
/home-partition. Partitionerings-situationen varierer generelt
fra computer til computer afh�ngig af dens form�l.
For meget komplekse systemer b�r du se Multi Disk
HOWTO. Den indeholder dybdeg�ende oplysninger, der mest er af
interesse for internetudbydere og folk, der ops�tter servere.
Der er mange meninger om den bedste st�rrelse af swap-partitionen. En tommelfingerregel, der fungerer godt, er at bruge liges� meget swap som systemhukommelse. Den b�r i de fleste tilf�lde heller ikke v�re mindre end 16 MB. Naturligvis er der undtagelser fra disse regler. Hvis du vil fors�ge at l�se 10.000 samtidige ligninger p� en maskine med 256 MB hukommelse, skal du muligvis bruge 1 GB (eller mere) swap.
Op 32-bit arkitekturer (i386, m68k, 32-bit SPARC og PowerPC), er den maksimale st�rrelse for swappartitioner 2GB (p� Alpha og SPARC64 er den s� h�j, at den praktisk taget er ubegr�nset). Det burde v�re nok for n�sten enhver installation. Hvis dine swapkrav er h�jere, b�r du nok fors�ge at dele swap'en mellem flere diske (kaldet "spindles") og, om muligt, forskellige SCSI- eller IDE-kanaler. Kernen vil afbalancere brugen af swap mellem flere swappartitioner med forbedret ydelse som resultat.
For eksempel har en af forfatternes hjemmemaskine 32 MB ram og et 1.7 GB
IDE-drev p� /dev/hda. Der er en partition p� 500MB til et andet
styresystem p� /dev/hda1 (burde have v�ret 200 MB, da det aldrig
bliver brugt). En swappartition p� 32 MB benyttes p� /dev/hda3,
og resten (omkring 1.2 GB p� /dev/hda2) er Linuxpartitionen.
Se Partitioning
Strategies. for flere eksempler. Du kan f� en id� om, hvor meget
plads de opgaver, du overvejer at installere, fylder i Opgavernes pladskrav, Section
11.4.
Linux-diske og partitionsnavne kan v�re anderledes end i andre styresystemer. Du skal kende til de navne, Linux bruger, n�r du opretter og monterer partitioner. Her er den grundl�ggende navngivning:
Partitionerne p� hver disk repr�senteres ved at tilf�je et tal til disknavnet: "sda1" og "sda2" repr�senterer f�rste og anden partition p� den f�rste SCSI-disk i dit system.
Her er et virkeligt eksempel. Lad os antage, at du har et system med to SCSI-diske. Den en har SCSI-adressen 2, mens den anden har SCSI-adressen 4. S� vil den f�rste disk (p� adresse 2) blive kaldt "sda", mens den anden kaldes "sdb". Hvis "sda"-drevet indeholder tre partitioner, vil disse blive kaldt "sda1", "sda2" og "sda3". Det samme g�lder "sdb"-disken og dennes partitioner.
Bem�rk, at hvis du har to SCSI-controllere, kan drevenes r�kkef�lge blive forvirrende. Den bedste l�sning er i dette tilf�lde at f�lge opstartsbeskederne, forudsat du kender drevenes modeller og/eller kapaciteter.
Sun diskpartitioner tillader 8 separate partitioner ("slices"). Den tredje partition er normalt (og dette anbefales) "Hele disken"-partitionen. Denne partition omfatter alle diskens sektorer, og bruges af opstartsindl�seren (enten SILO eller Sun's).
Flere forskellige partitioneringsprogrammer er blevet tilpasset af Debianudviklere til at fungere med forskellige typer harddiske og computerarkitekturer. Det f�lgende er en liste over programmer, der passer til netop din arkitektur.
fdiskfdisk's manualside.
V�r forsigtig, hvis du har eksisterende FreeBSD-partitioner p� din maskine.
Installationskernerne underst�tter disse partitioner, men den m�de, hvorp�
fdisk repr�senterer dem (eller ikke) kan �ndre enhedernes navne.
Se Linux+FreeBSD
HOWTO.
Et af disse programmer vil som standard blive k�rt, n�r du v�lger
"Partition�r en harddisk". Hvis du ikke �nsker standardprogrammet,
kan du afslutte partitioneringsprogrammet og g� til skallen (tty2)
ved at trykke p� Alt og F2 samtidig og manuelt skrive
navnet p� det program, du vil bruge (og eventuelle parametre). Hop derefter
til "Partition�r en harddisk" i dbootstrap og forts�t
til n�ste trin.
S�rg for at oprette et "Sun-diskm�rkat" p� din opstartsdisk. Det er
den eneste form for partitionsmarkering, OpenBoot PROM'en forst�r, og derfor
ogs� den eneste, du kan starte op med. s-tasten bruges i
fdisk til at lave Sun diskm�rkater.
Derudover skal du p� SPARC-diske sikre dig, at den f�rste partition starte i cylinder 0. Dette krav betyder, at den f�rste partition altid vil indeholde partitionstabellen og opstartsblokken, som ligger i de f�rste to sektorer p� disken. Du m� ikke l�gge swap p� den f�rste partition p� opstartsdisken, da swappartitioner ikke bevarer de f�rste sektorer p� partitionen. Du kan l�gge Ext2- eller UFS-partitioner der. De vil ikke r�re partitionstabellen og opstartsblokken.
Det anbefales ogs� at give den tredje partition typen "Hele disken"
(type 5), og indeholde hele disken (fra f�ste til sidste cylinder). Det er
ganske enkelt en konvention for Sun-diskm�rkater, og hj�lper opstartsindl�seren
SILO.
Dette vil v�re det n�ste trin, s� snart du har oprettet diskpartitioner. Du har muligheden for at formatere og aktivere en ny swappartition, activere en tidligere formateret en eller klare dig uden en swappartition. Det er altid tilladeligt at genformatere en swappartition, s� v�lg "Format�r og aktiv�r en swappartition" medmindre du har helt styr p�, hvad du g�r.
Dette menuvalg vil f�rst give dig et vindue, der hedder "V�lg en partition at aktivere som swapenhed.". Standardenheden vil normalt v�re den swappartition, du allerede har sat op. I s� fald skal du bare trykke retur.
Derefter bedes du om at bekr�fte valget, da formateringen �del�gger alle data p� partitionen. V�lg "Ja", vis det er i orden. Sk�rmen vil blinke mens formateringsprogrammet k�rer.
Det anbefales kraftigt at have en swapartition, men du kan godt klare dig uden, hvis du insisterer, og hvis dit system har mere end 12MB ram. Hvis du �nsker at g�re dette, skal du v�lge punktet "Klar dig uden swappartition" i menuen.
P� dette tidspunkt vil det n�ste menupunkt v�re "Format�r en Linuxpartition". Hvis ikke, er det fordi du ikke har afsluttet partitioneringsprocessen, eller ikke har benyttet en af de menuvalg, der har med din swappartition at g�re.
Du kan formatere en Linuxpartition eller alternativt montere en tidligere
formateret en. Bem�rk, at dbootstrap ikke kan opgradere
et gammelt system uden at �del�gge det. Hvis du vil opgradere, kan Debian
normalt opgradere sig selv, s� du beh�ver ikke at bruge
dbootstrap. Hj�lp til at opgradere Debian 3.0 findes i opgraderingsinstruktionerne.
Hvis du derfor benytter gamle diskpartitioner, der ikke er tomme, og bare �nsker at smide indholdet ud, skal du formatere dem (hvilket sletter alle filer). Herudover skal du formatere alle de partitioner, du oprettede i partitioneringstrinnet. Den eneste grund til at ville montere en partition uden at formatere den er nok, hvis man allerede har udf�rt en del af installationsprocessen og benyttet de samme installationsdisketter.
V�lg "Format�r en Linuxpartition" for at formatere og montere
/-diskpartitionen. Den f�rste partition, du monterer eller
formaterer vil blive monteret som / (kaldet roden).
Du vil blive spurgt, om du vil bevare "Pre-2.2 Linuxkerne-kompatilitet?". Hvis du svarer "Nej", vil du ikke kunne k�re Linuxkerne med version 2.0 eller tidligere p� dit system, da filsystemet aktiverer nogle funktioner, der ikke underst�ttes af Linuxkerneversion 2.0.. Hvis du er sikker p�, at du aldrig vil skulle k�re kerneversion 2.0 eller tidligere, vil du f� nogle mindre fordele ved at svare "Nej".
Du vil ogs� blive spurgt om du vil skanne for fejlbeh�ftede blokke ("bad blocks"). Standarden er at springe skanningen over, da den kan v�re meget tidskr�vende, og moderne diskcontrollere internt opdager og h�ndterer fejlbeh�ftede blokke. Hvis du er usikker p� din disks kvalitet eller har et ret gammelt system, vil det dog nok v�re en god id� at udf�re skanningen.
De n�ste vinduer vil blot bede om bekr�ftelse. Du vil blive bedt om at
bekr�fte handlingen, da formatering destruerer alle data p� partitionen. Du
vil ogs� altid blive oplyst om, at partitionen monteres som /,
rodpartitionen.[3]
Hvis du har yderligere filsystemer, du �nsker at formatere og montere, skakl du
bruge menupunktet "Alternativ" s� snart du har monteret
/-partitionen. Dette er for folk, der har oprettet separate
partitioner for /boot, /var, /usr eller
andre, som b�r formateres nu.
Et alternativ til "Format�r en Linuxpartition", Section 6.7 er trinnet "Mont�r en tidligere formateret partition". Brug det, hvis du vil forts�tte en installation, der blev afbrudt, eller �nsker at montere partitioner, der allerede er formaterede eller indeholder data, du vil beholde.
Hvis du er ved at installere en diskl�s arbejdsstation, skal du nu montere din rodpartition med NFS fra den fjerne NFS-server. Angiv stien til NFS-serveren med standard NFS-syntaks,
server-navn-eller-IP:server-delt-sti
. Herefter kan du montere eventuelle yderligere filsystemer.
Hvis du ikke allerede har sat dit netv�rk op som beskrevet i "S�t netv�rk op", Section 7.6, vil du blive bedt om dette, hvis du v�lger NFS-installering.
dbootstrap
I specielle situationer ved dbootstrap m�ske ikke, hvordan dine
filsystemer skal monteres (s�vel roden som andre). Hvis du er en erfaren
GNU/Linuxbruger, er det muligt at g� til tty2 ved at trykke p�
Alt og F2 samtidigt, og manuelt udf�re de kommandoer,
der skal udf�res for at montere den aktuelle partition.
Hvis du monterer en rodpartition til dit nye system, skal du blot montere den
p� /target, hvorefter du kan g� tilbage til
dbootstrap og forts�tte (du kan eventuelt k�re "Vis
partitionstabellen" for at f� dbootstrap til at opdatere,
hvor langt du er n�et i installationsprocessen).
For ikke-rodpartitioner vil du blive n�dt til selv at huske at �ndre den nye
fstab-fil, s� de bliver monteret, n�r du genstarter systemet.
Vent til filen (/target/etc/fstab) bliver oprettet af
dbootstrap, inden du skriver i den.
Installationsvejledning for Debian GNU/Linux 3.0 p� SPARC
version 3.0.23, 15. May 2002